Der sker noget med det danske landskab i disse år. Flere og flere hektar bliver taget ud af den intensive drift. Lavbundsprojekter, vådområder, ekstensivering og større sammenhængende naturprojekter kommer til over hele landet.
I de kommende år vil endnu flere arealer skifte karakter, vurderer naturrådgiver hos Fjordland, Pia Boe Bak. Hvor der tidligere blev dyrket korn eller produceret grovfoder, bliver opgaven nu en anden. Arealerne skal udvikle natur, tilbageholde næringsstoffer, binde kulstof og skabe levesteder for planter og dyr.
Men hvordan ser god drift egentlig ud på et naturareal?
For mange, der er vokset op med et landbrug, har succes været forholdsvis enkelt at måle. En god mark var ensartet, græsset skulle udnyttes effektivt, og dyrene skulle omsætte så meget foder som muligt til mælk eller kød. Den tankegang har været med til at skabe et af verdens mest effektive landbrug, og den fortjener stor respekt.
Men naturarealer har et andet formål.
Naturen er selve produktet
Her er naturen selve produktet, og dyrene er et vigtigt redskab i forvaltningen. Kødet er ikke det primære mål med driften, men et biprodukt og en økonomisk bonus. Det er en anden måde at tænke drift på, hvor naturens udvikling er i centrum.
Måske er det også derfor, den kan være svær at få øje på. Vi ser stadig ofte på naturarealer med de samme briller, som vi bruger på produktionsmarkerne. Men hvis naturen er det, vi forsøger at udvikle, bør succes også måles på nogle andre parametre.
”Når jeg besøger naturarealer rundt omkring i landet, oplever jeg ofte, at de arealer, hvor biodiversiteten trives bedst, ikke nødvendigvis er dem med det højeste græsningstryk. De mest spændende arealer er ofte dem, hvor blomsterne får lov at fylde. Hvor der summer af bier og svirrefluer. Hvor lærken og viben kan finde føde, og hvor der er plads til både planter, der trives på tørre bakker, og planter, der foretrækker fugtige lavninger,” fortæller Pia Boe Bak.
Blomster er mere end noget smukt at kigge på
Blomster spiller en vigtig rolle i naturens fødekæder. De leverer pollen og nektar til bier, sommerfugle og en lang række andre insekter, som igen indgår i fødegrundlaget for blandt andet fugle og andre dyr.
Derfor kan blomstring være et af de synlige tegn på, om et naturareal udvikler sig i en positiv retning. Men det betyder ikke, at naturarealet bare skal have lov til at gro til. Græsning er netop et af de redskaber, der kan skabe den variation, som mange naturarealer har brug for.
”Hvis der græsses for hårdt, kan blomsterne blive bidt ned, inden de når at blomstre og sætte frø. Græsses der omvendt for lidt, kan der over tid opbygges et tykt lag af vissent plantemateriale, som skygger for jordoverfladen og gør det vanskeligere for nye planter at etablere sig. Derfor handler god naturforvaltning i høj grad om balance,” forklarer Pia Boe Bak.
Naturen lever af forskellighed
God naturforvaltning handler om at skabe variation. Høj og lav vegetation. Tørre bakker og fugtige lavninger. Bare pletter med sand eller jord, hvor nye planter kan etablere sig. Små krat og enkelte træer, som giver læ, skygge og levesteder.
Naturen lever af forskellighed, og det bør også være et mål, når afgræsningen planlægges.
Det kræver samtidig, at økonomien bliver tænkt ind fra begyndelsen.
Et lavere græsningstryk kan umiddelbart lyde som dårlig økonomi. Færre dyr betyder jo mindre produktion. Men naturdrift følger ikke nødvendigvis samme logik som traditionel kødkvægsproduktion.
”Hvis arealet kan bære færre dyr, kan de til gengæld forvalte et større areal pr. dyr. Det kan give flere støtteberettigede hektar bag hvert dyr, mens arbejdstid og faste omkostninger kan fordeles på et større areal. Samtidig kan behovet for vinterfoder blive mindre. Det er derfor ikke nødvendigvis antallet af dyr, der afgør, om økonomien hænger sammen,” siger Pia Boe Bak.
Den gode økonomi opstår derfor ikke nødvendigvis ved at presse flest mulige dyr ind på færrest mulige hektar. Den opstår, når dyrene passer til arealet, og arealet passer til den natur, man ønsker at udvikle.
Den gode naturforvaltning begynder med landskabet
God naturforvaltning begynder derfor ikke med spørgsmålet om, hvor mange dyr der skal sættes ud.
Den begynder med landskabet.
Findes der naturligt vand på arealet, eller skal der køres vand ud flere gange om ugen? Kan der etableres en fast vandforsyning, så hverdagen bliver enklere? Er der træer eller buske, som giver skygge på varme sommerdage og læ, når vejret bliver hårdt? Kan flere små folde bindes sammen til ét større, sammenhængende naturareal?
Det kan lyde som praktiske spørgsmål, men de har stor betydning for både økonomi, dyrevelfærd og natur.
Hver gang der skal køres vand ud, bruges der tid og diesel. Hver gang et dyr mangler skygge eller læ, påvirkes dyrets muligheder for at finde gode forhold. Og hver gang et areal opdeles i mange små folde, øges både arbejdstid og udgifter til hegn.
Omvendt kan en gennemtænkt planlægning skabe gevinster på flere områder på én gang. Det er slående, hvor ofte hensynet til biodiversitet, dyrevelfærd og driftsøkonomi faktisk kan pege i samme retning.
Et større sammenhængende areal kan være lettere at drive. Dyrene får mere plads og ro, mens planter og dyr får bedre muligheder for at sprede sig. Samtidig kan de naturlige processer få bedre plads.
På naturarealer kan marts være vigtigere end juli
Tidspunktet for afgræsningen spiller også en vigtig rolle.
På nogle naturarealer kan en tidlig afgræsning om foråret være med til at holde de kraftigt voksende græsser tilbage og give mere lys og plads til blomstrende urter. Det er en helt anden målsætning end på en produktionsgræsmark, hvor man typisk ønsker at optimere græsproduktionen.
Senere på året kan målet være et andet.
Om efteråret kan dyrene være med til at rydde op i noget af den vegetation, der ellers ville lægge sig som et tæt lag hen over vinteren. Hvor meget plantemateriale der efterlades, kan derfor få betydning for næste års vegetation.
Det betyder, at naturforvaltning ikke nødvendigvis handler om at få mest muligt ud af arealet på det tidspunkt, hvor væksten er størst. Det handler om at planlægge driften, så arealet udvikler sig i den ønskede retning over tid.
Blomster før bøffer?
Måske er det netop her, det største skifte ligger.
”Vi skal fortsat have græssende dyr på mange naturarealer. De er et vigtigt redskab i naturforvaltningen. Men vi skal i højere grad se dem som naturforvaltere og som en del af det system, vi forsøger at skabe, før vi ser dem som kødproducenter,” siger Pia Boe Bak.
Det betyder ikke, at kødet er uden betydning. Tværtimod kan afsætningen af kød være en vigtig del af økonomien i naturdriften. Men hvis formålet med arealet først og fremmest er at udvikle natur, skal produktionen tilpasses det formål.
Det ændrer også de spørgsmål, vi stiller, når vi går ud på et naturareal.
Vi spørger ikke kun:
Hvor mange dyr kan arealet bære?
Vi spørger også:
Hvor mange blomster kan arealet bære?
Er der variation i vegetationen? Er der plads til insekter og fugle? Har dyrene adgang til vand, skygge og læ? Og hænger driften økonomisk sammen, så arealet også bliver forvaltet om ti og tyve år?
God naturforvaltning handler i sidste ende om at skabe et system, der fungerer på lang sigt.
Måske er det netop den vigtigste opgave: At lære at tænke blomster før bøffer.
Naturdrift - når naturen bliver en driftsgren
Naturdrift handler om at forvalte naturarealer med græssende dyr, hvor biodiversitet, dyrevelfærd og driftsøkonomi tænkes sammen.
En god naturdrift kræver bl.a. stillingtagen til:
arealernes naturpotentiale
dyretype og antal dyr
hegn og vandforsyning
tidspunkt og intensitet for afgræsningen
tilskudsordninger
økonomi og arbejdsforbrug
Fjordland rådgiver lodsejere og landmænd om naturdrift – fra den indledende vurdering af arealerne til den praktiske planlægning af hegn, vand, dyr, afgræsning og økonomi.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at tage fat i os hos Fjordland...
