Selskaber med flere ejere bør lave en plan for "skilsmissen"
Selskabsloven tager stort set ikke stilling til de indbyrdes forhold mellem ejerne. Derfor bør ejerne sætte sig og tage stilling hertil – bl.a. ved indgåelse af en ejeraftale. Jurist hos Fjordland Cecilie Bech Hald kommer her med råd til, hvad en ejeraftale bør indeholde.
Det er med ejeraftaler, som det er med ægtepagter – de skal indgås, mens man stadig er gode venner. Derfor er det vigtigt at få nedskrevet en aftale mellem parterne, mens samarbejdet stadig er positivt og evnen til at være fair stadig hersker.
Det er vigtigt at have klare aftaler med dine medejere når du driver virksomhed med andre. Jeg oplever, at mange ejere af anpartsselskaber (ApS) tror, at lovgivningen på området regulerer alle forhold mellem ejerne. Det gør den ikke, og derfor kan en ejeraftale være mindst lige så vigtig i et ApS, som en interessentskabskontrakt er for virksomheder der drives som interessentskab (I/S)”
CECILIE BECH HALD
Jurist
Aktie- og anpartsselskaber har i lige så høj grad som interessentskaber med få deltagere som større mere komplekse selskaber behov for en ejeraftale. Selskabsloven tager nemlig ikke stilling til de indbyrdes forhold ejerne mellem.
Hos Fjordland håndterer vi sager fra virksomheder inden- og udenfor landbruget. Cecilies råd er, at der især er tre emner, som skal berøres i en ejeraftale: Samarbejdet, Exit-regler og Tvistløsninger.
Afstem forventninger til indsats
Det er vigtigt at have en aftale på plads i forhold til, hvordan ejerne forholder sig til større ændringer i økonomien for virksomheden. Det bør også nedskrives, hvordan ejerne hver især vil bidrage ift. arbejdsindsats, herunder hvilke dispositionsbeføjelser der tilkommer de ejere som indgår i virksomhedens daglige arbejde og ledelse.
”Det kan hurtigt give konflikter, hvis opgavefordelingen eller arbejdsindsatsen er skæv, uden det er aftalt. Når en virksomhed er opdelt i flere driftsgrene, eller når en passivejer er involveret, kan selv mindre uenigheder udvikle sig til store konflikter. Derfor er det vigtigt at definere ansvarsområder fra begyndelsen,” siger Cecilie Bech Hald.
Jurist Cecilie Bech Hald og jurist Henrik Aavild hos Fjordland har begge stor erfaring med rådgivning i selskabsret til virksomheder både inden og uden for landbruget.
Dertil bør håndtering af sygdom og dødsfald hos en kapitalejer også være skrevet ind i ejeraftalen og aftaler om særejebeskyttelse af kapitalandele, som også bør være beskrevet. Har nogle ejere fx forkøbsret til at købe mere end andre af virksomheden.
Pointen med at nedskrive detaljer som disse er, at ejerne har fået forventningsafstemt og har noget konkret at falde tilbage på i tilspidsede situationer. Her vil jurister og rådgivere kunne tage udgangspunkt i ejeraftalen.
Når man går fra hinanden
Ejeraftalen skal også indeholde en aftale for, hvordan hver part kan udtræde eller udelukkes fra virksomheden. Når samarbejdet går i hårdknude, har Cecilie Bech Hald set parter være fanget som medejer i en virksomhed i flere år, fordi uenigheden om udtræden af virksomheden var for stor:
”Når en part finder ud af, at de ikke ensidigt kan opsige samarbejdet eller kræve at blive økonomisk udløst af selskabet, så kan det blive grimt.”
Både hvordan en ejer selv sælger sin andel, men også hvordan de andre ejere kan udelukke en ejer, hvis vedkommende er en belastning for selskabet skal beskrives i en ejeraftale.
Det er altså særligt vigtigt, der i en ejeraftale er taget stilling til, hvordan man som medejer i et kapitalselskab kan komme ud af selskabet, og hvordan man kan ”slippe af” med en medejer.
”Opstår der konflikt uden en aftale for dette, skal vi som jurister først konfliktmægle, før vi kan gå i gang med den egentlige opløsning af selskabet, og det kan tage lang tid, hvis man er dybt uenige – der kan reelt opstå situationer hvor én deltager kan blokere for udviklingen i selskabet” siger juristen.
En uopsigelig aftale
Det kan være svært, selv for de bedste samarbejdspartnere, at nedfælde alt på papir. Derfor er det vigtigt at inkludere en tvist-løsning i aftalen, som tager højde for, hvordan konflikter skal løses.
Har man en større virksomhed og ønsker at undgå offentlighedens blik under en konflikt, kan det give mening at vælge voldgift, som typisk giver en lidt længere, men fortrolig og endelig afgørelse uden om de almindelige domstole.
”Konflikter, som ikke kan løses i almindelighed, kan for eksempel gå direkte til domstolen, eller blive til en voldgiftssag. Det er vurderinger og valg, som også er nemmest at lave i en ejeraftale, mens man stadig er venner,” forklarer Cecilie Bech Hald.
En ejeraftale er et internt dokument, som i modsætning til vedtægterne ikke er offentligt tilgængeligt.
”Den gode ejeraftale vil typisk være uopsigelig. Den vil således kun, kunne ændres ved enighed mellem ejerne,” forklarer Cecilie Bech Hald.
En ejeraftale bør som minimum indeholde:
Samarbejdet og væsentlige beslutninger Fordeling af ansvar og arbejdsopgaver herunder dispositionsbeføjelser og, beslutningsprocesser ved større beslutninger,
EXIT-regler Hvordan træder man ud af ejerkredsen, til hvilken værdiansættelse. Hvad er reglerne for sygdom, dødsfald eller pension, og har nogle parter forkøbsret?
Konflikthåndtering Procedurer for mægling ved uenighed og konsekvenserne ved evt. misligholdelse af ejeraftalen.
Har du spørgsmål til ejeraftaler eller har du behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte en jurist hos Fjordland...
