Tilskud på vej: Investér i fremtidens grønne landbrug
Vil du reducere dit energiforbrug, mindske ammoniakudledning eller omlægge til en mere dyrevelfærdsmæssig ægproduktion? Så er det nu, du skal begynde at planlægge!
Landbrugsstyrelsen åbner i efteråret 2025 for en ny tilskudsordning til investering i miljø- og klimateknologier – og du har mulighed for at få del i puljen på i alt 180 mio. kr.
Allerede nu kan du se de indsatsområder, der bliver aktuelle i både 2025 og 2027. Husk: Du må ikke have købt/bestilt teknologien, før din ansøgning er sendt ind.
I 2025 kan du bl.a. søge tilskud til:
REDUKTION AF AMMONIAK FRA GYLLETANKE
(40 mio. kr.)
LAVERE ENERGIFORBRUG I VÆKSTHUSE
(10 mio. kr.)
REDUKTION AF AMMONIAK I KVÆGSTALDE
(25 mio. kr.)
OMLÆGNING AF FJERKRÆPRODUKTION
(5 mio. kr.)
MINDRE PESTICIDFORBRUG I PLANTEAVL
(30 mio. kr.)
I 2027 gælder det bl.a.:
AMMONIAKREDUKTION I SVINESTALDE
ENERGIBESPARELSER I PLANTEAVL OG FJERKRÆSTALDE
NEDSAT NÆRRIGSSTOFFORBRUG I VÆKSTHUSE
Hvad er nyt?
Ordningen er en del af EU’s CAP-plan (2023-2027), og der vil komme en ny teknologiliste før hver ansøgningsrunde.
Den første bekendtgørelse forventes sendt i høring i juni/juli 2025 og offentliggøres endeligt senest i september.
Sådan forbereder du dig:
Overvej hvilke indsatsområder, der er relevante for din bedrift - tal evt. med en miljørådgiver om mulighederne
Afvent indkøb, indtil du har fået tilsagn
Hold øje med Fjordlands nyhedsmail, hvor vi sender nyt ud om bekendtgørelsen og vejledningen senere på året
Fjordland følger udviklingen tæt – vi er klar til at hjælpe dig, når ordningen åbner.
JAN HAARBO
Miljørådgiver
Kontakt Jan Haarbo eller Finn Bennedsgaard, hvis du har behov for sparring og vil drøfte dine idéer.