2034-kravene til kvægstalde

Senest pr. 1. juli 2034 udløber de sidste af overgangsordningerne for stalde til kvæg. Blandt andet skal kravene til bredde og længde på sengebåsene (både for køer og kvier), kravene til bredde på gangene (også for både køer og kvier), samt arealkravet hos køerne være opfyldt.

Dette er krav, der ofte vil betyde store ændringer i stalden, og som er dyre at opfylde idet stalden ofte er for smal.

Dette er nogle krav, som rigtig mange står overfor. Ca. 70 % af staldene kan ikke opfylde kravene, heller ikke undtagelserne til kravene. Det gælder især staldene fra før 2010, men det kniber også for en del af staldbygningerne fra efter 2010, her er der ofte tale om tilbygningerne.

Først skal man have en afklaring af, præcis hvor det er, at stalden ikke kan leve op til kravene, hvilket kræver en opmåling af stalden. Denne opmåling kan du få hjælp til af Fjordlands kvægrådgivere, som tager ud og måler stalden op og herefter får du en udførlig rapport.

Er stalden et stykke fra at kunne opfylde kravene (også kravene i undtagelserne), så kan en hurtig opmåling af tværmålene i stalden afgøre, om der skal ske større tilpasninger i stalden.

Det er ofte nok til at fastlægge, at stalden ikke kan anvendes, eller den bliver for dyr at anvende til køer fremover. Man skal derfor planlægge efter en anden anvendelse.

Så går de store overvejelser i gang. Hvordan skal staldanlægget og ejendommen udvikles?

Matterport-scanner i gang med at scanne en stald.
Foto: Søren Røjkjær Møller, BK NORD

Er stalden tæt på at kunne opfylde kravene, kan BK NORD foretage en scanning af stalden, herefter kan man udskrive en tegning af stalden, hvor alle mål i stalden er på. Det giver en præcis opmåling, så man kan se præcis hvor stalden ikke lever op til kravene og man har et grundlag for at fastlægge ændringerne i stalden, så stalden kan leve op til kravene.

Det giver et godt grundlag for at aftale bygningsændringerne med håndværkerne og til at udarbejde byggeansøgning og miljøansøgning.

Det kan også resultere i at stalden indrettes til kvier, herunder hvor store disse kvier må være.

Rust på ca. 20 år gamle stålben, dog uden huller - endnu.
Foto: Robert Pedersen, BK NORD

Ud over indretningen og de krævede mål, så skal man også huske at tage bygningens stand i betragtning. Det er jo ofte bygninger, der i 2034 er min. 30 år eller ældre. Kan en bygning med denne alder ”bære” en stor investering i ny bund, hvor man ”kun” genbruger ældre stålspær og tag? Det kræver, at stålspærene ikke er rustne og at åsene ikke er rådne. Og hvad med tagpladerne og væggene? Vurdér dette nøje og vurdér en realistisk afskrivningsperiode for den renoverede bygning.

Eksempel på renovering fra 3 til 2 rækker sengebåse med en reduktion i antal køer på 33 %. Ofte bliver der foretaget mange kompromisser omkring kotrafik og arbejdsforhold.

Ud fra nogle typiske eksempler og økonomi på ombygning af disse stalde, så viser det sig, at det ofte er mest økonomisk at bygge en ny kostald og at den nuværende kostald anvendes til kvier med så få tilpasninger, som muligt (så billigt som muligt).

Arealkravet pr. ko medfører en ret stor reduktion i koantallet i stalden efter en renovering. 

Ofte i størrelsesordenen 30 - 40 % færre køer og det er dyrt med en mistet indtægt fra de manglende køer. Det belaster økonomien noget mere end forrentning og afskrivning på renoveringsomkostningerne.

En større nedgang i antallet af køer er nok kun aktuelt, hvis man kun vil opretholde mælkeproduktionen i en begrænset periode, måske indtil man er klar til helt at stoppe denne.

Når der skal foretages så store bygningsændringer/nybyggeri, så kommer ejendommens fremtid og egen tilværelse som mælkeproducent op til overvejelse. Det sker i en tid med store ændringer og tilpasninger for landbruget bl.a. med trepartsaftalen, faldende mælkepris, kvælstofreguleringer, klimaaftryk og forbrugernes syn på landbruget m.m.
Det er mit indtryk, at mange landmænd synes, det er ret uoverskueligt og det forstår jeg godt. Hvordan kommer man så videre i denne afklaring/proces?

Mit råd er, at man afklarer den løsning omkring staldanlægget, som man umiddelbart synes bedst om – at man ”lytter” til sin mavefornemmelse på en dag, hvor man er i et fornuftigt humør.

Rids op, hvordan staldanlægget kunne komme til at blive. Hvor stor en produktion giver det plads til? En produktion med gode produktionsforhold med mulighed for en høj produktion på et lavt foderforbrug, en god logistik med gode arbejdsforhold og god smittebeskyttelse. Et staldanlæg hvor der er plads til hele besætningen. BK NORD A/S hjælper gerne med dette overblik over staldanlægget.

Herudfra laver man en afklaring af, om det er muligt i forhold til miljøet.

Og man laver et budget, så man kan se økonomien og ikke mindst følsomheden i økonomien.

Herudfra kan man træffe en beslutning om, om man vil lave denne udvidelse eller man måske vil stoppe som mælkeproducent i 2034. Det giver også grundlag for at indtænke en tidsplan. Alt i alt giver det et afklaret grundlag at beslutte sig på.

"Jeg fornemmede, at mange af deltagerne på mødet netop står i disse overvejelser. Det tydede spørgsmålene og kommentarerne på. Ovenstående kunne være en vej til en afklaring omkring valg af fremtiden som mælkeproducent." forklarer Robert Pedersen fra BK NORD.

Der er rimelig tid endnu inden 2034 til at afklare det. Men der er behov for en afklaring for at få ro i hovedet for mange mælkeproducenter og det vil give mulighed for at lave sin tidsplan. Det er ofte i planlægningsfasen og timingen, at landmanden henter de største økonomiske gevinster ved byggeriet fremfor selv at hjælpe til i byggeprocessen.

Der blev spurgt til, om der kommer lempelser i kravene. Det kan Robert af gode grunde ikke svare på. Det bliver et gæt og her er I som landmænd bedre til at gætte. Det er jo politik.

Der er kommet udmeldinger om, at landbrugsministeren skulle arbejde på nogle lempelser, men vi kan ikke få besked på hvilke, der arbejdes med og måske kommer. Det sidste, jeg har hørt, drejer sig om lempelser, som vi faktisk allerede regner med. Det kan også være at kravene bliver udskudt lidt. I så fald bliver det nok først meldt ud meget sent. Det var erfaringen fra udskydelsen af forbuddet imod bindestalde. Men nu er der gået stop i det pga. valget og ingen ved hvordan det ser ud efterfølgende.

"Mit råd er, at man som mælkeproducent laver ovenstående afklaring omkring staldanlægget for fremtiden. Så har man grundlaget for at beslutte, om og hvornår det skal sættes i værk." afslutter Robert - Netop timingen er vigtig og kan give nogle muligheder.