2021 blev et turbulent år for landbruget

De tre landboforeninger Fjordland, Djursland Landboforening og Agri Nord er gået sammen om at komme med de tidlige regnskaber for 2021. Der indgår i alt 150 regnskaber.
Samlet set viser regnskaberne for 2021, at landbruget har formået at fastholde de seneste års tilegnede robusthed. Dog ser man små sprækker hos smågriseproducenter grundet faldende notering og afsætning af smågrise til udlandet.
”Generelt har det for landbruget været et godt indtjeningsår, men svineproduktionen halter efter. Der er ingen tvivl om, at de smågriseproducenter, der har solgt til eksport, og dermed fået en pris, der er 100 kr. under den beregnede notering, er ramt langt hårdere end dem, der har haft en fast aftale på hjemmemarkedet”, fortæller Leif Lanng, virksomhedsrådgiver i Fjordland.

2021 har være præget af stigende omkostninger. Landbrugserhvervet har dog ikke set den fulde effekt grundet lagerføring og langtidskontrakter.
”Landbruget har i 2021 båret frugt af langtidskontrakter på eksempelvis foder og gødning. Det giver en forsinkelse på omkostningerne – en tidsmæssig forskydning, som vi kommer til at forholde os til senere”, forklarer Carsten Sørensen, afdelingsleder, Driftsøkonomi, Djursland Landboforening.

Mælkeprisen hos de konventionelle mælkeproducenter er i 2021 steget med 25 øre pr. kg EKM, hvorimod selve ydelsen er uændret i forhold til 2020. Årsagen til, at ydelsen er uændret, kan bl.a. findes i fodersammensætningen, da mælkeproducenterne har skiftet til non-GMO-foder. Konjunkturerne udgør en mindre andel af det forbedrede resultat, ligesom de stigende kødpriser har været med til at påvirke resultatet i en positiv retning. De samlede investeringer er faldet og regulerer man for køb af jord, så svarer investeringerne til afskrivningerne.

”Mælkeproducenterne får et boost med en lignende tendens, som vi tidligere har set hos svineproducenterne. De har i løbet af 2021 opnået udmærkede priser og haft stabile omkostninger, hvor de samtidig ikke har haft flere investeringer end det, der har været nødvendigt”, siger Carsten Sørensen, afdelingsleder Driftsøkonomi, Djursland Landboforening.
Mælkeproducenterne ser nu ind i en periode med stigende priser, men også stigende omkostninger til blandt andet foder. Det gælder tillige for de andre produktionsgrene.


Hos de økologiske mælkeproducenter ses en ydelsesstigning på 221 kg EKM pr. årsko og 18 øre pr. kg EKM, hvorimod antallet af årskøer er uændret. De har haft den samme fremgang i resultatet, som de konventionelle. Også konjunkturerne udgør det samme, og økologerne har også haft en stigning i priserne på slagtedyr.

Året bød på en stor spredning i resultaterne hos so-holderne, hvor det specielt var sidste kvartal af 2021, som gjorde den store forskel.

”Det gik pludseligt rigtig stærkt hos so-holderne, og der er enorm stor forskel på første kvartal og fjerde kvartal. Indtjeningen og bytteforholdene blev markant forringet efter høsten, og det er udslagsgivende for resultatet”, forklarer Jørgen Cæsar, Virksomhedsrådgiver, Agri Nord.

Selvom produktiviteten stort set har været uændret hos so-holderne, så har foderomkostningerne været stigende. De smågriseproducenter, som har solgt til eksport, har som tidligere nævnt været langt hårdere ramt end de, som har haft en fast aftale på hjemmemarkedet. Prisfaldet på smågrise påvirker gennemsnitligt bundlinjen med 2,3 mio. kr. i en negativ retning.

”De, der har solgt til udlandet, har fået 100 kr. mindre (end den beregnede notering). Det koster jo det samme at lave en gris. De har ganske enkelt bare ikke fået det samme for den – og det gjaldt også i 2020. Er man robust, kan man godt stå imod store udsving. Den robusthed er der i det foregående år blevet skabt mange steder, men selv de robuste kan blive drænet i en tid som denne”, understreger Jørgen Cæsar.

Slagtesvineproducenterne har klaret sig overraskende godt i 2021 taget i betragtning af, at noteringen i løbet af 2021 faldt med 2 kr. pr. kg. Her skyldes det endnu engang de gode kontrakter, som er lavet i en periode med lave priser. Samtidig er mange slagtesvineproducenter også planteavlere og det giver et godt plus til deres bundlinje.

”Slagtesvineproducenterne har haft gavn af de faldende priser på smågrise. Slagtesvinene klarer sig godt. Det er langt fra det billede, vi så for bare fem år siden. De er blevet langt mere professionelle, og der er i dag penge i at være slagtesvineproducent”, konkluderer Leif Lanng, virksomhedsrådgiver i Fjordland.

Soliditeten hos slagtesvinene er god. 2021 viser en robusthed, hvor de er modstandsdygtige overfor udsving i afregningspriserne.

”Slagtesvinene har haft tre gode år, hvilket giver dem en soliditet på 28 procent. Det må i den grad anses som værende tilfredsstillende”, mener Leif Lanng.

Planteavlerne oplevede i 2021 en pæn stigning i brutto udbytterne grundet de stigende afregningspriser på afgrøderne. Her var det særligt korn og raps, som var de store højdespringere.

Kapacitetsomkostningerne har haft en svag stigning, hvorimod der har været et fald i investeringerne.

”Hos planteavlerne ser vi tydeligt gevinsten af de stigende afgrødepriser. Planteavlerne sikrer sig i 2021 et afkast, som næsten gør husdyrproducenterne misundelige. Der bliver i 2021 endnu engang afdraget, hvilket medfører en bedre egenkapital. Med en soliditet på 34 procent har planteavlerne generelt en forbedret egenkapital”, forklarer Carsten Sørensen, afdelingsleder Driftsøkonomi, Djursland Landboforening.

Helt generelt for samtlige produktionsgrene er der en tendens til, at både lønninger og energipriserne stiger. Her er der særligt tale om elpriserne, da olieomkostningerne ikke slå igennem i 2021, da der er mange, der allerede har dækket sig ind her.

2021 bar præg af rigtig gode kontrakter, som har været med til at bære fornuftige resultater igennem, så den generelle stigning, som man så i det øvrige samfund, ramte i 2021 ikke landbruget. Når disse kontrakter fremadrettet skal fornyes, så bliver det til et højre prisniveau.

Der er mulighed for at få flere detaljer om de første regnskabsresultater, når Fjordland holder virtuel kongres tirsdag den 8. februar, kl. 9.30-12.00. Her præsenterer Flemming Pedersen, chef for Økonomi & Virksomhedsledelse i Fjordland, tallene og giver et bud på udsigterne for 2022.