En markplan og gødningsplan er ikke ”bare en plan” over dine marker og gødningsforbrug. Mark- og gødningsplanlægning er et vigtigt styringsværktøj som grundlag for optimering af markdriften, men er også grundlaget for at overholde myndighedernes krav. En markplan og gødningsplan fra planterådgiverne hos Fjordland indeholder bl.a.:

Med en god markplan i ryggen kan du nemmere navigere rundt i regler om afgrødekrav, miljøfokusområder (MFO) og alle de forskellige typer af efterafgrøder, der er på din landbrugsvirksomhed, herunder pligtige- og husdyrsefterafgrøder, samt pligtige målrettede og de frivillige ordninger. Med flere regler og højere krav om efterafgrøder er nødvendigheden for en god plan kun blevet højere, da fejl og mangler kan koste både kvotetræk i kvælstofkvoten, og nedsat EU støtte.

I gødningsplanen er det ikke alene handelsgødningen, der skal optimeres, men også husdyrgødning, biogasgylle og evt. andre organiske gødninger, som slam, halm-aske eller andre næringsstofholdige restprodukter fra industrien. I gødningsplanlægningen skal der tages højde for kvælstofkvoten, fosforlofter og områder med reduceret fosforloft.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du planlægger dit gødningsforbrug og optimerer gødningsplanen, så kvoten bruges optimalt. Ved at bruge næringsstofferne optimalt fås størst udbytte, og det vil være til fordel for både økonomi og miljø.

En anden vigtig fordel ved en god gødningsplan er, at behovet for vækstregulering reduceres betydeligt. Ved en rettidige gødningstildelingen kan væksten af afgrøden styres gennem sæsonen, og en bedre styrke i afgrøden opnås.

I Danmark er gødskning reguleret af et kvotesystem, som regulerer, hvor meget gødning der må bruges på den enkelte virksomhed. Gødningskvoten fastsættes som udgangspunkt efter hvilken jordtype, jorden har, hvilken afgrøder der dyrkes på arealerne, og hvor i landet arealerne er beliggende.

I nogle tilfælde er det muligt at få en større kvote. Det gælder f.eks., hvis du braklægger arealer, køber efterafgrøder fra en anden virksomhed, eller hvis du kan dokumentere, at du sædvanligvis har højere udbytter end normalt på jordtypen.

Formålet for os med at lave en gødningsplan til dig er at udregne din kvælstofkvote, dit fosforbehov og dit areal med pligtige efterafgrøder. Din gødningsplan skal derfor indeholde, hvilke marker og afgrøder du planlægger at dyrke i sæsonen.

Ud fra gødningsplanen beregnes der en kvote for, hvor meget kvælstof du må tildele dine marker. Dette er din kvælstofkvote.
For at beregne kvoten skal du bruge:

En gødningsplan skal sikre, at jordbrugeren ikke kommer til at bruge mere kvælstof end det tilladte, så vi undgår øget udvaskning til vandmiljøet.

Efterafgrøderne er en stor del af de flestes markplan, især med de nye krav om 30,2% efterafgrøder i kystvandsoplande til Limfjorden, hvor hovedparten af Fjordlands kunder er beliggende. Kravet bringer næste alle bedrifter over 40% krav og mange helt op imod 50% af efterafgrødegrundarealet, som skal løses gennem planlægning om brak, mellem- og efterafgrøder. For at kunne håndtere så store krav skal planlægningen være i topform. Kontakt vores planterådgivere i dag og få råd og vejledning omkring håndtering på netop din bedrift.

EU-ansøgninger eller ansøgning om enkeltbetaling er nemt lavet med markplanen som grundlag. Det giver sikkerhed for overensstemmelse mellem arealerne.
Vi har stor erfaring med ansøgning om enkeltbetaling i forhold til EU. Vi hjælper dig, så du får din ansøgning bedst og hurtigst igennem systemet, som nogle gange kan være en smule komplekst at finde ud af.

Vi rådgiver dig også omkring andre støtteordninger som MVJ, muligheder indenfor Landdistriktsordninger og målrettede efterafgrøder.