Planteaften på Ytteborg og sortsdemoaften på Frydsbrønd
Den 12. juni er der planteaften hos Ytteborg Field Trials. Det store spørgsmål på aftenen vil være, om gylle er guld. Aftenen efter er der sortsdemoaftenen på Frydsbrønd. Her vil der både være fokus på vår- og vintersæd. Begge arrangementer er gratis.
PLANTEAFTEN PÅ YTTEBORG
Som bekendt vil det ikke længere være muligt at gøre brug af kvægundtagelsen til næste gødningsår. Derfor bliver gylle formentlig endnu mere interessant i de kommende år – både for dig, der skal af med gyllen og dig, der måske gerne vil modtage den til dine marker.
Det store spørgsmål til planteaftenen, som finder sted 12. juni kl. 18.30 hos Ytteborg Field Trials, vil være, om gylle i virkeligheden er guld for dig og dine marker.
Du kan finde ud af meget mere om bl.a. gylleseparation, udbringningsstrategi og om biogas. Der er selvfølgelig også andre emner på programmet.
Til arrangementet vil der både være rådgivere fra Fjordland og SEGES til stede.
Dagen efter planteaftenen på Ytteborg, arrangerer Fjordland sortsdemoaften på Frydsbrønd i samarbejde med DLG, Mollerup Mølle og Salling Grovvarer.
Her kan du finde ud af, hvad de nyeste sorter har at byde på i alle varianter af både vintersæd og vårsæd, så du er helt klar til de kommende sæsoner med såmaskinen.
Kom til demoaften på Frydsbrønd ved Nykøbing Mors 13. juni kl. 18.00