Wagyu Oksekød - ekstrem slowfodd i luksusklassen fra miljøvenligt drevet landbrug
Vi er glade amatører med en lidt dyr hobby, fortæller Anders Riis. Vores wagyu kød er 3 år undervejs, før det havner på tallerkenen. Prisen er også derefter, så man kan vel godt kalde det for oksekød i Maserati-klassen, siger han.
2 FLUER MED ET SMÆK
Vi synes, at det er utroligt spændende at arbejde med forædling af vores besætning. Samtidig er et også en glæde at producere godt kød med masser af smag og omega3 og omega 6 fedtsyrer, siger Anders. Når det så kan foregå på miljøvenligt drevet landbrug, hvor vi kan se, at både naturen og dyrene har det godt, giver det ekstra meget mening.
5 GANGE DYRERE
Vi har ca. 40% af den danske bestand af wagyu køer, fortæller Anders. Vi sælger hvert år ca. 15 dyr. Det lyder måske ikke af så meget, men det er et nicheprodukt, som er ca. 5 gange dyrere at købe end almindeligt oksekød.
Til gengæld får man også noget andet end almindeligt oksekød. Wagyu kød er meget mere smagfuldt. Det har en fin og sundere fedtmarmorering, fordi fedtet er intramuskulært – altså arbejdet ind omkring musklerne pga den langsommere vækst.
Størstedelen af vores jord er miljøvenligt drevet. Det vil sige, at vi hverken gødsker eller sprøjter jorden. Køerne går ude stort set hele året med mindre, de selv vælger at søge ind i stalden.
LANG VEJ TIL FULDBLODS WAGUY
Tilbage i 1990’erne hørte jeg om Wagyu og blev interesseret. Allerede før krisen i 2008 havde vi planer om at gå i gang. I 2010 købte vi nogle portioner tyresæd importeret fra USA, som vi brugte til at gøre vore Hereford køer drægtige. Året efter fik vi 8 kalve, der var 50% Wagyu – også kaldet F1 krydsninger. Samtidig gik vi i gang med at bruge vores Hereford kvier som ”rugemødre” for fuldblods Wagyu Embryoner, som er 6 dage gamle befrugtede æg.
HØJ SUCCESRATE
Vi har haft god held med arbejdet og har en meget høj succesrate med embryonerne, fortæller Anders. Han er ikke afvisende for, at hans professionelle karriere som sygeplejerske spiller lidt ind her. Selv om han kalder sig selv for en glad amatør, har han en meget analytisk og professionsfaglig tilgang til forædlingsarbejdet, ligesom han har rådført sig med førende specialister på feltet.
Vi har pt. 40% af den samlede danske og helt ægte waguy besætning. Vi fortsætter arbejdet med at omlægge til fuldblods Wagyu og forventer, at vi i 2023-24 udelukkende har fuldblods Wagyu kreaturer, slutter Anders.