Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

SØOMRÅDE SKÅNER LIMFJORDEN

"Vores lavvandede søområdet på 35 HA sparer årligt Limfjorden for mindst 20 tons kvælstof og 300 kg fosfor" Fortæller Anders Riis fra Rettrup Kær ved Skive.

OPDRÆT AF WAGYU I NATURSKØNNE OMGIVELSER

Han bor med sin hustru i naturskønne omgivelser og har siden midten af 1990-erne haft kødkvæg og været interesseret i forædling og opdræt af den danske pendant til japansk kobekvæg – wagyu.

MILJØVENLIGT DREVET

Vi har et mindre landbrug, hvor størstedelen er jord er ekstensivt drevet. Det vil sige, at vi hverken gødsker eller sprøjter jorden. Vore dyr må græsse på området, og vi må køre det over med en brakpudser, men ellers ligger området uberørt hen.

KØERNE KLARER NATURPLEJEN

Vore dyr færdes frit på både det store græsareal og det lavvandede søområde. De kan også vælge at gå i ly for vejr og vind i staldbygningen i vintermånederne.

Dyrene har naturlig adgang til både mad og drikke og kvitterer med at stå for naturplejen af det store græsareal.

"Vi kan se, at dyrene har det godt og trives. Det er vigtigt for os, for så har vi det også godt" siger Anders.

ØRNE, LAPPEDYKKERE OG ….

De ca. 70 ha ud af Anders Riis’ samlede 110 ha blev ved hjælp af midler fra Vandmiljøplan 2 tilbage i 2004 overført til MVJ status.

Tidligere afpumpet og drænet jord blev lagt tilbage til naturen og sparer nu Limfjordens vandmiljø for en forurening på over 20 ton kvælstof (N) og 300 kg fosfor (P) årligt …. og samtidig er det en medvirkende årsag til det rigt varierede fugle- og dyreliv, som byder på bl.a. gæs, ørne, sølvhejrer og lappedykkere.

SMUK NATUR OG GODT KØD

Vi er glade for at bo i naturskønne omgivelser og beskæftige os med noget, der interesserer os. At det samtidig er godt for miljøet tæller selvfølgelig også. Vi nyder den mangfoldighed af både natur- og dyreoplevelser, vi hver dag har adgang til. Og så er vi er selvfølgelig også begejstrede for det gode kød, vore wagyu køer leverer, slutter Anders Riis.


Limfjorden
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram