29. april 2024
Hvordan er det nu med 48-timers reglen?
48 timers reglen betyder, at medarbejderen ikke må arbejde mere end 48 timer i gennemsnit om ugen i en 4 måneders periode. EU’s Arbejdstidsdirektiv gælder for alle lønmodtagere i EU.
Arbejdstidsdirektivet fungerer som en beskyttelseslov for lønmodtageren, for bl.a. at sikre at medarbejderne ikke arbejder så meget, at de dermed bliver nedslidte af deres arbejde.
Det er også vigtigt at være opmærksom på at hvileperioderne også overholdes. Dine medarbejdere har ifølge arbejdsdirektivets 11 timers regel ret til hviletid alle ugens dage. Dvs. at medarbejderen skal have sammenhængende 11 timers fri i løbet af døgnets 24 timer.
I landbruget er der dog nogle undtagelser til 11 timers reglen – hvilket gør at i stedet for 11 timers hvileperiode nedsættes hvileperioden til 8 timer i op til 30 dage. Det er dermed alligevel vigtigt at medarbejderen har mindst 2 fridøgn ud af 14 dage.
En god idé for at sikre sig at denne regel overholdes er at lave en arbejdsplan. Det gør dermed at man er godt forberedt og har overblik over medarbejdernes arbejdstid. Det er nemlig alene arbejdsgiver, som bærer ansvaret for at disse regler bliver overholdt.
Fra 1. juli 2024 skal arbejdsgivere i Danmark registrere medarbejderes daglige arbejdstid. Arbejdstiden skal registreres i et objektivt og pålideligt tidsregistrerings system, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder. Loven skal være med til at afhjælpe at 48 timers reglen overholdes. Det er derfor vigtigt at være bekendt med disse regler.
LÆS MERE OM REGLEN OM TIDSREGISTRERING HERHvis man som arbejdsgiver ikke overholder disse regler, kan der være nogle meget hårde straffe. Retspraksis viser som udgangspunkt godtgørelser på 25.000 kr. men ofte set op til 50.000 kr. ved gentagne overskridelser.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte os hos Fjordland...
CAROLINE M. N. THORUP
Revisorassistent
KONTAKT OS NU