Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

2. juli 2025

Få din landbrugsvirksomhed godt igennem den grønne omstilling

Der er mange forhold, der ikke er afklaret endnu vedrørende udmøntningen af den grønne trepartsaftale, og både kommuner og styrelser er presset på ressourcer. Derfor opstår der en helt naturlig bekymring for, hvad det alt sammen betyder for det enkelte landbrug. Alligevel er det udviklingschef Torsten Gruhns klare råd, at du med et særligt blik for risikostyring bør overveje, hvad den grønne trepart kan betyde for din virksomhed. Også inden vi kender alle de faktiske konsekvenser.
Udmøntningen af den Grønne Trepartsaftale vil betyde en forandring af arealforvaltningen, altså hvad vi bruger vores jord til. Dels som følge af kravet om nedbringelse af udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet og dels fordi, at samfundet ønsker have mere skov og beskyttet natur. Desuden indeholder aftalen også indførelse af en CO2-afgift. Størrelsen af de nødvendige forandringer er meget forskellig fra område til område.

Forandringer kræver handling

Når forandringerne tårner sig op i horisonten, kan man vælge to muligheder. Enten at begynde at forberede sig selv og sin virksomhed på de kommende udfordringer, samt de nye muligheder som forandringerne også fører med sig. Eller vente indtil forandringerne er så tæt på, at de har en konkret betydning for driften af dit landbrug.

Det er mit klare råd, at du bør være nysgerrig på, hvad forandringerne kan betyde for produktionsgrundlaget for din landbrugsvirksomhed. Det kan både være i form af nye muligheder og trusler. Også selvom, at det kan betyde at du kommer til at forberede dig på forhold, der ikke bliver gennemført og måske giver dig unødige bekymringer.

Det er vigtigt at være afklaret omkring diverse mulige risici fx i form af indskrænkninger i det areal som du faktisk har til rådighed, hvad du kan dyrke på dine marker og udvidelsesmulighederne i fremtiden. Samt hvilke finansielle muligheder og udfordringer som det evt. kan give, så der ikke dukker forhold op ”ud af det blå”, som er kritiske for din virksomhed.

Grøn Trepart:
Få overblik over dine arealer

Der er masser af steder, hvor du kan søge information om forhold, der kan påvirke fremtiden for din landbrugsvirksomhed. 

Det gælder særligt på landmand.dk, hvor du bla. kan se:
Gå til landmand.dk »
Tørvejorde – kulstofrige lavbundsjorde
Mulige vådområdeprojekter
Gennemførte projekter og forundersøgelser af vådområde- og lavbundsprojekter
De registrerede naturværdier på, og i nærheden af, de arealer som du har søgt støtte på
Mulige placeringer af minivådområder
Ved at gå igennem flere af korttemaer indenfor natur og klima på landmand.dk får du et bedre overblik over, hvad den Grønne Trepart muligvis kan betyde for dig og din landbrugsvirksomhed. Ønsker du herefter at komme i gang, står udtagningskonsulenterne hos Fjordland klar til at hjælpe dig med konkrete projekter.

Deltag aktivt i lokale initiativer vedr. den grønne trepart

De lokale Treparter og kommunerne er i fuld gang med at screene områderne for fx potentielle nye lavbunds- eller vådområdeprojekter, samt mulige placeringer af skov, natur og minivådområder. De fleste kommuner har allerede afholdt en del møder med fokus på konkrete projekter, hvor de berørte lodsejere har været inviteret med. Hvis du vil forberede dig på mulige kommende initiativer i regi af den Grønne Trepart er det vigtigt at deltage i de møder, der konkret omhandler arealer som du driver, samt i det hele taget følge med i informationer fra de lokale Treparter samt den kommune som du bor i.
Har du brug for hjælp til at finde de forskellige oplysninger eller vurdere de mulige konsekvenser for din landbrugsvirksomhed er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte en rådgiver hos Fjordland. Vi kan hjælpe dig hele vejen rundt om din landbrugsvirksomhed.

Vil du vide noget om:

Konkrete eller potentielle lavbund- vådområdeprojekter eller minivådområder – kontakt en udtagningskonsulent, der yder gratis rådgivning.
Andre kortlag eller arealmæssige restriktioner og muligheder, der har/kan have betydning for, hvad og hvordan du dyrker din jord - kontakt en rådgiver fra Natur, Miljø & Klima eller din planterådgiver.
Få undersøgt dine muligheder i den ny ordning om ”midlertidig ekstemsivering”, hvor der lægges op at give et tilskud på ca. 3.300 kr./ha ud over grundbetalingen, hvis arealerne, der ligger i særlige områder, midlertidig tages ud af drift – kontakt din planterådgiver.
Fungerer dit produktionsanlæg optimalt og lever det op til kommende regler vedr. indretning, fx de kommende 2034-regler for kvægstalde – kontakt en rådgiver fra vores Kvæg- eller Griserådgivning.
Hvordan en anden anvendelse af dine arealer, fx ekstensivering eller deltagelse i et lavbundsprojekt, påvirker din egenkapital og dermed også mulighederne for fremtidig udvikling af din landbrugsvirksomhed – kontakt din virksomhedsrådgiver. Husk at inddrage dine finansielle samarbejdspartnere når/hvis du ændrer i aktiverne fx jord som du har stillet som sikkerhed for eventuelle lån.
Hvad er de skattemæssige konsekvenser af et muligt salg af din virksomhed eller ”bare” et delsalg – kontakt din økonomirådgiver. Husk at få undersøgt de skattemæssige og økonomiske konsekvenser inden en eventuel beslutning. Der er mulighed for gratis økonomirådgivning i forbindelse med udtagningskonsulentordningen.
LÆS MERE OM VORES RÅDGIVNING VEDR. GRØN TREPART HER
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte os hos Fjordland...

TORSTEN GRUHN

Udviklingschef
KONTAKT OS NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram