Værdien af budgettet som styringsværktøj har du i høj grad selv indflydelse på, men vi bruger gerne vores store faglige viden til at hjælpe dig, så du opnår størst mulig udbytte af budgettet.
Budgettet kan give dig overblik over virksomhedens likviditetsudvikling på kassekreditten måned for måned, og du kan dermed også bruge det som styringsværktøj.
Aktiv likviditetsstyring har stor betydning i forhold til dine kreditgivere og øvrige samarbejdspartnere, og vores erfaring viser, at en god og aktiv likviditetsstyring kan være med til at give dig positive point hos dine samarbejdspartnere.
I forbindelse med budgetteringen, er det vigtigt, at dit produktionsniveau svarer til dine forventninger for budgetperioden. De forskellige forudsætninger sættes sammen med prognosepriser for de enkelte driftsgrene. Dette budgetudkast kan nu anvendes til optimering af virksomhedens budgetterede indtjening i budgetperioden. Endvidere giver det dig god mulighed for at arbejde med strategien for virksomheden og evt. lave handlingsplaner for indsatsområder, som kan være med til at styrke indtjeningen.
I forbindelse med budgetteringen anvender vi vores faglige viden til at sparre med dig. Det giver dig et optimeret budget, som du kan anvende overfor dine samarbejdspartnere.
De budgetterede tal bør dog ikke stå alene, og vi hjælper dig derfor gerne med at få beskrevet forudsætninger og beregnet de rigtige nøgletal, så det er nemmere for dig at fremlægge budgettet overfor samarbejdspartner.