Vinden har vi altid haft. Det er arbejdet med den, der har forandret sig.
Udviklingen af vedvarende energi handler ikke længere kun om at placere en vindmølle. Det kræver i dag et samspil mellem natur, teknik, myndigheder og mennesker. Det stiller nye krav til både projekterne og de fagligheder, der skal føre dem ud i livet.
Her på egnen blæser det 360 dage om året. Resten af tiden stormer det.
På den jyske vestkyst har vinden aldrig været en nyhed. Den har formet landskabet gennem generationer, og derfor føles det næsten naturligt, at den i dag er blevet en del af løsningen på en af vores største samfundsopgaver.
Men selv om vinden er den samme, har arbejdet med vedvarende energi forandret sig markant. Det mærker vi næsten hver gang et nyt projekt begynder.
Et projekt kan starte med et telefonopkald fra en lodsejer, der gerne vil undersøge mulighederne på sine arealer. Et par dage senere står vi på en mark. Vi taler om jordbund, levende hegn, adgangsveje og dræn, længe før vi taler om vindmøller eller solceller. Landskabet fortæller sin egen historie, og det gør menneskene, der lever af det, også.
For de bedste projekter vokser ikke ud af et kort. De vokser ud af virkeligheden.
Det er også derfor, vi griber opgaverne an, som vi gør. Fjordland har sine rødder i landbruget, og den forståelse følger naturligt med ind i arbejdet med vedvarende energi.
Henrik Damgren, VE rådgiver hos Fjordland, har mere end 40 års erfaring med vedvarende energi og har fulgt udviklingen fra de første vindmølleprojekter til nutidens energisystemer.
Fra enkeltstående anlæg til komplekse energisystemer
Det er samtidig blevet tydeligt, hvor meget udviklingen har flyttet sig. Gennem årene er projekterne blevet markant mere komplekse. Vindmøller står sjældent alene længere. Solcelleanlæg, batterier, Power-to-X, transmissionsforbindelser og den grønne trepart er blevet en del af den samme fortælling.
Samtidig er kravene vokset og blevet langt mere komplekse.
Et projekt skal ikke alene producere grøn energi. Det skal også tage hensyn til biodiversitet, grundvand, landskab, kulturhistorie, beskyttede arter, lokalsamfund og den øvrige udvikling i området. Kommunerne forventer løsninger, der skaber lokal værdi og passer ind i en større sammenhæng.
Et projekt bevæger sig derfor gennem langt flere faser end tidligere. Fra de første analyser af vindforhold, landskab og elnet over miljøkonsekvensvurderinger, planprocesser og myndighedsbehandling til dialog med lodsejere, kommuner og lokalsamfund – længe før den første gravemaskine ruller ud.
Udviklingen betyder, at ingen længere kan løfte et projekt alene.
I dag består Fjordlands VE- og miljøteam af 13 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Projektudviklere, biologer, miljørådgivere, planlæggere og GIS-specialister arbejder tæt sammen om hvert projekt. Den ene ser produktionspotentialet, en anden naturhensynene. Nogle har fokus på miljøkonsekvensvurderinger og myndighedsprocesser, andre på planlægning, netkapacitet eller dialogen med lodsejere og lokalsamfund.
Først når de forskellige perspektiver bliver samlet, begynder det fulde billede at tegne sig. Den tværfaglige tilgang er blevet en del af den måde, vi arbejder på.
Vi tror på, at de bedste løsninger bliver skabt, når forskellige fagligheder bringes i spil omkring den samme opgave. Derfor handler samarbejdet ikke kun om at samle kompetencer, men om at skabe størst mulig værdi for kunden.
Henrik Damgren, VE rådgiver hos Fjordland, på kontoret i Lemvig.
Samarbejdet stopper ikke ved VE-teamet. Når et projekt kalder på det, bringer vi også Fjordlands jurister, revisorer og andre rådgivere i spil, som en del af processen, når der er behov for juridisk rådgivning, aftaler eller økonomiske vurderinger. Det giver kunderne adgang til flere perspektiver og en rådgivning, der hænger sammen hele vejen rundt om projektet, fra den første idé til den endelige realisering.
Det er også derfor, vi tror på værdien af at kombinere erfaring med nye perspektiver. I teamet har vi eksempelvis Henrik Damgren, der har arbejdet med vedvarende energi siden 1980'erne og fulgt udviklingen fra de første vindmølleprojekter til nutidens komplekse energilandskaber. Anna Sloth kom til Fjordland med en baggrund inden for miljø og bæredygtighed og arbejder blandt andet med miljøkonsekvensvurderinger og den grønne trepart.
Fremtidens VE-projekter kræver flere perspektiver. Måske er det dit?
Historien om, hvordan et VE-projekt bliver til, bliver sjældent fortalt. De fleste ser først vindmøllen eller solcelleanlægget, når projektet står færdigt. Men den største del af arbejdet foregår længe før – ude i landskabet, omkring mødebordet og i dialogen med mennesker.
Når et projekt bliver offentligt, bliver dialogen med naboer, borgere, myndigheder og lokalsamfund en lige så vigtig del af processen som beregningerne. Spørgsmålene handler om meget mere end teknik. De handler om natur, udsigt, jagt, trafik, drikkevand og den fremtid, mennesker ønsker for deres lokalområde. Den dialog giver projektet nye perspektiver og er med til at kvalificere de løsninger, vi arbejder videre med.
Udviklingen af vedvarende energi handler derfor ikke længere kun om energi. Den handler om at samle mange forskellige interesser, fagligheder og hensyn i løsninger, der fungerer i praksis.
Det er en udvikling, vi mærker hver eneste dag, og derfor udvikler vi også løbende vores egne kompetencer. Fremtidens VE-projekter bliver næppe mindre komplekse. Tværtimod. De vil stille endnu større krav til samarbejde, faglighed og evnen til at se sammenhængene mellem natur, teknik, planlægning og mennesker.
Det er også baggrunden for, at vi netop nu udvider vores VE-team. Opgaverne udvikler sig, og fremtidens VE-projekter kræver flere stærke fagligheder omkring bordet. Har du lyst til at være med til at udvikle nogle af fremtidens VE-projekter, vil vi meget gerne høre fra dig.
For vinden har vi altid haft. Det er arbejdet med den, der har forandret sig.
Vil du med på holdet?
Lige nu har vi spændende stillinger åbne, for dig der er interesseret i VE, natur og miljø.
