Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

Udviklingsaften i Landbrugets Talentudvikling

DE MENNESKELIGE ASPEKTER I ET GENERATIONSSKIFTE

UDVIKLINGSAFTEN DEN 21/6 2023 KL. 18.00

PROGRAM:
Kl. 18.00: Aftensmad og velkomst
Kl. 18.30: De menneskelige aspekter i et generationsskifte
Kl. 21.00: Kaffe og afrunding

Fjordland er vært ved arrangementet. Tilmelding er nødvendig senest den 16/6 2023. Tilmeld dig nedenfor eller ring på tlf. 9615 3000.

Sted: Fjordland Skive, Resenvej 85, 7800 Skive
Et generationsskifte i landbruget involverer mange menneskelige aspekter, da det indebærer overførsel af ejerskab og ansvar

Et generationsskifte er naturligvis økonomi, handler, virksomhedsformer, jura, finansiering og meget mere. Men før noget af det overhovedet er interessant så handler det om mennesker. Det handler om køber og sælger som mennesker og om hvordan man kan nå hinanden. Få skabt et fælles afsæt og et fælles mål, som gør at man får virkelighedens verden til at harmonere mellem nuværende ejer og kommende ejer. Uden denne harmoni bliver der intet skifte, uanset hvor flotte tallene er eller hvor smart modellen er. Vi dykker derfor ned i de bløde værdier.

Som indlægsholder har vi inviteret Vibeke Fladkjær Nielsen fra KvægXperten. Vibeke har i mange år arbejdet med mennesker og ledelse, og vil give os indblik i, og redskaber til at få skabt rammerne for harmoni mellem nuværende og kommende ejer.

Som noget nyt vil vi også invitere nuværende ejerledere, som går med tanker om at ejerskifte sin virksomhed eller inddrage en kompagnon.

Vibeke Fladkjær Nielsen, KvægXperten.
"I forbindelse med et generationsskifte er der en masse følelser i spil. Nogle af følelserne er dog svære at tale om, og når vi som mennesker er usikre på, hvilket resultat der vil komme ud af en samtale, hvor følelserne er helt uden på tøjet, bliver den letteste løsning for os, at forholde os passivt overfor emner der giver os ubehag. Dette er primært fordi vi har berøringsangst over for ”den svære samtale”, og er bange for de konsekvenser, der kan komme ud af sådan en samtale. Dette er en meget klassisk undvigelses adfærd, vi som mennesker benytter os af, for at undgå den svære samtale. Dette resulterer i, at nogle ting, vi burde have drøftet inden et generationsskifte, forbliver usagte, hvilket ofte kan få store konsekvenser for generationsskiftet efterfølgende".
På udviklingsaftenen, vil vi komme ind på, hvilke mekanismer der foregår i os, når vi bliver stillet overfor ”den svære samtale”, og vi kommer omkring hvordan vi forholder os til den svære samtale, hvordan vi bliver klædt bedre på, til at tale om følelser, og hvordan vi håndterer det ubehag der kommer op i os.

Teoretiske modeller som opfølgning
På vores første udviklingsaften i 2023 vil vi kigge ind i de menneskelige aspekter i generationsskiftet, hvor vi med et opfølgende møde i efteråret vil kigge ind i den teoretiske tilgang til generationsskiftet. 
Mere om efterårets arrangement senere.

Tilmeld dig nedenfor:

    Tilmelding


    Eksperter i landbrugsrådgivning

    Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
    FÅ RÅDGIVNING NU
    phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram