Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

Udviklingsaften i Landbrugets Talentudvikling

Det grænseløse liv på landet - få strategien på plads

Berit Møller har i mange år arbejdet med strategi, virksomhedsudvikling og iværksætteri

UDVIKLINGSAFTEN 17. NOVEMBER 2021

Det er tid for vores anden udviklingsaften i Landbrugets Talentudvikling hos Fjordland i Skive.

Vi afholder den 17. november 2021 udviklingsaften i Landbrugets Talentudvikling. Drømmer du om at etablere dig som landmand, så skal du være en del af Landbrugets Talentudvikling. Vi etablerer hvert år unge landmænd som drømmer om at blive selvstændige landmand.
Vi starter som altid kl. 18 med et måltid mad, herefter vil Berit holde sit indlæg. Vi slutter arrangementet med kaffe kl. 21.
LÆS MERE HER
Aftenen byder på et foredrag, samt du vil blive præsenteret for konkrete værktøjer, som kan hjælpe dig til et bedre fokus og derved til at optimere din forretning.
Berit Møller har igennem mange år arbejdet med blandt andet strategi, virksomhedsudvikling og iværksætteri. Hun har erfaring som leder i flere virksomheder, hun har haft egen virksomhed i 12 år og er i dag ansat som ledelses- og organisationskonsulent ved UCN act2learn, hvor hun arbejder med udvikling af organisationer og mennesker. Hun har desuden stor erfaring som mentor og rådgiver for iværksættere og mindre ejerledere. Med sin nordjyske ildhu og gode humør, er hun kendt for at øse ud af sine egne erfaringer, fif og faldgruber samtidig med at hun anviser konkrete modeller og værktøjer som den enkelte kan arbejde med.
Hvis du går med tanker om at starte op som ejerleder med egen gård, kan du på dette foredrag få en indsigt i, hvad du skal være opmærksom på som selvstændig. Du vil høre om, hvordan du lægger en god strategi og følger denne så du sikrer at der er overskud på alle bundlinjer, både økonomisk og menneskeligt.

STRATEGI

Hvordan laver du en konkret strategi og plan som holder?

VÆRDIER

Hvordan finder du ind til dine egne værdier og kan bruge dem som et pejlemærke i planlægningen af dit arbejde og karrierer?

BALANCE

Hvordan kan du som din egen chef skabe en fornuftig balance imellem arbejde og fritid?
Vi garanterer en udbytterig aften
Udviklingsaftnerne der afholdes, har altid fokus på forretningsudvikling uden at skele til hvilken branche som du ønsker at gå ind i. Det er et bevidst valg, fordi grundtankerne i forretningsudvikling er ens for alle, fordi for alles vedkommende produceres der et produkt som skal sælges med højest mulig profit.

I landbrugets Talentudvikling kan vi ikke genkende de kapitalkrav, som finanssektoren stiller. Vi har deltaget i mange etableringer, hvor virkeligheden viste sig at være mere jordnær og håndgribelig. Her har vi deltaget i løsninger, hvor etablering er sket med succes, og stadig er en succes i dag.

Så har du evnerne og ikke mindst drivkraften, så står vi klar til at bakke dig op.
Tilmeld dig nedenfor, vi garanterer dig en udbytterig aften.

Tilmeld dig senest den 12. november 2021.

    Tilmelding

    Bevis venligst, at du er et menneske ved at vælge lastbil.

    pencilmagic-wandphone-handsetthumbs-up linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram