Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

Tjekliste:
Sådan kan du gøre forrummet til en effektiv smittebarriere

Er forrummet på din bedrift en åben port for smitte ind og ud af stalden?

Vi giver dig her tjeklisten, som giver dig svaret på - og forslagene til, de simple løsninger, der kan gøre forrummet på din bedrift til en effektiv smittebarriere.
Forrummet på bedriften er mange kvægbedrifters svage punkt når det gælder smittebeskyttelse. Det er her de besøgende kommer og går – og altså dermed også her, hvor risikoen for at slæbe smitte med ud og ind er stor. 

Forrummet er dog også et afgrænset område, derfor er det her, hvor ofte ret enkle tiltag skal til, for at opgradere din besætnings smittebeskyttelse betydeligt.
smittebarriere tjekliste smitte

Brug tjeklisten

Du kan med fordel bruge nedenstående tjekliste, til at tjekke om der er tiltag, som du kan gøre, for at forbedre smittebeskyttelsen i dit forrum.

Tjek besætningens smittebeskyttelses-procedurer for besøgende

Tjeklisten giver dig et overblik over, hvilke tiltag du kan gøre i forrummet på din bedrift. Den er god at have ved hånden, når du fx sammen med dine medarbejdere gennemgår procedurerne for besøgende på din besætning.

Tjeklisten:

Er der et indgangsskilt, så det er tydeligt, hvilken indgang man skal benytte?
Kan man komme tør og ren fra parkeringsområdet til indgangen til stalden?
Er det tydeligt for gæster, hvad du forventer af dem?
Kan besøgende se telefonnummeret på kontaktpersonen i besætningen?
Tager besøgende altid overtrækstøj og støvler på før indgang i besætningen?
Er kitler og støvler rene og tørre? Og er der en procedure, når kitler trænger til vask?
Findes støvler og kitler i relevante størrelser?
Er der en rist, man kan stå på, når man skifter tøj og sko? Og er den ren?
Står rent fodtøj adskilt fra det fodtøj, der benyttes i stalden?
Vaskes og desinficeres fodtøj, der har været benyttet i stalden? Er det nødvendige udstyr til stede (børste og sæbe)?
Vaskes der hænder med sæbe, hver gang stalden forlades gennem forrummet? Eller benyttes engangshandsker?
Tørres hænderne i papirhåndklæde? (stofhåndklæder = bakterier). Alternativt: Er der rene stofhåndklæder til at tørre hænder i?
Benyttes der hånddesinfektion ved udgang fra stalden?
Vaskes/desinficeres værktøj og andet udstyr, hvis det tages med ud af stalden?
Få hele tjeklisten i en brugervenlig udgave lige her »

KVÆGXPERTEN

Har du spørgsmål?

KONTAKT EN KVÆGRÅDGIVER HER

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram