Slætgræsprognosen giver dig en forecast på udviklingen af græssets fordøjelighed i den aktuelle græsblanding, med den aktuelle temperatur, samt gældende vejrudsigt på din lokalitet. Brug den som beslutningsstøtte for tidspunktet for slæt. Find den i croopmanager.

Sæt mål for kvaliteten af græsensilage og få en kvalitet, der matcher det køerne skal bruge i fodringen, det kommende år.

Når du øger fordøjeligheden af græsensilagen, giver det højere mælkeydelse, øger selvforsyningen med foder, sparer dig for indkøbt protein og reducerer mælkeproduktionens klimabelastning. Værdien af græsensilage med en god kvalitet, stiger med mængden af græsensilage i foderrationen og prisen på det indkøbte protein som græsproteinet erstatter.

Værdien er størst i økologiske foderrationer (ca. 2.000 kr./ko) og mindst i rationer med stor andel majs.

Den højeste fordøjelighed af ensilagen opnås i græsblandinger med hvidkløver og rajgræs.
I forsøg med slæt-strategier har græsblandinger med både rød- og hvidkløver givet det højeste proteinindhold.

Både hvid- og rødkløverens cellevægge har høj fordøjelighed og højeste proteinindhold indtil blomstring. Cellevæggene i bælgplanter giver en hurtigere omsætning i vommen og dermed større foderoptagelse.

Rødkløver bidrager specielt med udbytte, men skal høstes med kortere slæt-interval end hvidkløver for at opnå samme lette fordøjelighed.
Det ser ud til at nye lucernesorter bedre tåler at være en del af en hyppig slæt-strategi.

Jo hyppigere slæt, jo større fordøjelighed og proteinkoncentration i ensilagen, men også ekstra omkostninger til høst.

Den positive virkning på mælkeydelsen er den væsentligste faktor for økonomien i at vælge 6 slæt frem for 5 slæt. Udnytter vi den højere foderværdi i fodringen, er der 500-600 kr./ha merværdi pr. ko.

Programmet slætstrategi- værktøjet giver et bud på, hvilken fordøjelighed, proteinindhold og udbytte, der vil være ved at vælge forskellige slæt-strategier på netop din lokalitets klimagennemsnit og den valgte græsblanding.

Vi ønsker også letfordøjelige cellevægge frem for højt sukkerindhold. Derfor giver for tidlig høst ikke altid det bedste foder.

Tages første slæt meget tidlig i perioden med lave nattemperaturer, bliver sukkerindholdet højt i ensilagen. Det giver en hurtig omsætning i vommen og sløve køer, der ofte har mindre søgning til malkerobotten.

Et er at få samlet nogle gode slæt kløvergræsensilage. Et andet er at få dem lagt ind, så de kan anvendes til en optimal fodring og proteinudnyttelse.

Med lagdeling af ensilage eller kombination af tidlige med sene slæt, får du en lang opfodringsperiode med ensartet foder og proteinindhold.

Denne strategi kræver planlægning og silostørrelser, der giver passende fremdrift i stakken. Ellers tabes kvaliteten ved udtagningen.

Sommerslættene i varme og tørre perioder giver nemt en fremskreden fordøjelighed til ko-foder.
En løsning kan være at optimere en fem-slæt-strategi med fire slæt til ko-foder og det mest tungt fordøjelige sommerslæt til kvierne.

Urter skal bidrage med biodiversitet over og under jorden, samt i fodringen. Arlas model for bæredygtighedspoint, belønner urter i græsmarken.

Fordøjeligheden taler for en moderat andel urter med de nuværende sorter. Aktuelle fodringsforsøg er i gang på Foulum, og skal vise køernes ædelyst og produktion på kløvergræsensilage med forskellige urteandel.

Som grundlag for optimering af økonomien og klimapåvirkningen, er det værdifuldt at kende markernes udbytte og kløverandel.

Fremtiden bringer en øget andel af græs ind i foderrationen. Kender vi udbyttet kan vi tage stilling til, om de økonomiske- og klimamæssige gevinster er størst ved at udlægge flere marker hyppigt eller lade de eksisterende græsarealer ligge flere år.

De fleste finsnittere kan lave udbytteregistreringer. Men kun få bliver opsamlet og brugt. Spørg maskinstationen eller Fjordland, de har ekspertisen til at samle data.