Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

5. marts 2024

Søg tilladelse til vandindvinding i god tid

Hvis du indvinder vand til markvanding, enten det er grundvand eller overfladevand, skal du kunne vise en gyldig vandindvindingstilladelse. F.eks. hvis du får besøg af Landbrugsstyrelsens kontrollører i forbindelse med kontrol af krydsoverensstemmelse. Du skal være opmærksom på, at det ikke længere er tilstrækkeligt, at du har ansøgt kommunen om en ny.

Du skal også være opmærksom på, at kommunen kan have en lang sagsbehandlingstid, så søg helst et år før tilladelsen udløber. 
Vanding på mark
Fjordland hjælper gerne med at udarbejde ansøgningen. En vandindvindingstilladelse gives normalt for 15 år, men i enkelte tilfælde er tilladelsen givet for et kortere åremål.

Hvis din vandindvindingstilladelse er udløbet på kontroltidspunktet, betragtes det som en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskravet 1.35, delkrav 1 om, at grundvand og overfladevand ikke må indvindes til markvandingsformål uden tilladelse. Det gælder også selvom, at du har ansøgt kommunen om en fornyet vandindvindingstilladelse, men den endnu ikke er blevet færdigbehandlet af kommunen.

Det har tidligere været tilstrækkeligt at have ansøgt om en fornyet tilladelse for at overholde kravet, men den regel blev ændret i 2023. Hvis din gamle tilladelse udløber, inden du har fået tilsendt en ny fra kommunen, og du får besøg af Landbrugsstyrelsens kontrollører, betragtes det som en overtrædelse krydsoverensstemmelseskravet om, at grundvand og overfladevand ikke må indvindes til markvandingsformål uden tilladelse.
Kontakt os gerne, hvis du har behov for hjælp eller sparring...

JØRGEN ALBERT KNUDSEN

Seniormiljøkonsulent
RING TIL OS NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram