Hvordan får vi den ønskede fodermængde og kvalitet fra græsmarken i 2022
Læg din strategi tidligt og vær kritisk med dine græsmarker:
UDNYT MARKER
Pløj uproduktive marker og brug forfrugtsværdien til majs eller korn
KONVENTIONEL
Konventionelle med 50% slætgræs går efter 4-5 slæt og 2 årige slætgræsmarker
ØKOLOGER
Økologer med høj græsandel i foderrationen tager 5-6 slæt og 2-3 års slætgræs
For proteinpriserne er steget 50%, gødningspriserne tredoblet og energiprisen brager derud af.
Kan vi hæve græsandelen ved at beholde gamle græsmarker? Og hvor mange slæt skal vi planlægge efter?
Græsblandinger til slæt
Græsset skal give os nogle letfordøjelige cellevægge og betydelig andel af proteinforsyningen. Rødkløver giver højere protein indhold, men både hvidkløver og rødkløver svinder hen efter 2-3 år med slæt, uanset om det er ved konventionel eller økologisk dyrkning. Rødkløver har god fordøjelighed, når den tages i en 5-6 slæt strategi. Kombiner kløver med de græsser, der klarer sig bedst på jorden. Tidlige græsser kræver et slæt mere end sildige græsser for at høste tilsvarende kvalitet Brug sortsvalg græs til at få de bedste græssorter, som du kender det fra sortsvalg majs.
Slætantal i 2022 for bedste bundlinje
Kraftfoderpriserne er høje på både energi og protein. Mælkeprisen er stigende. Værdien af græsensilage med høj fordøjelighed og højt proteinindhold er stadig intakt, og køerne giver mest mulig mælk og grovfoderandelen i foderrationen maksimeres.
Modelberegninger viser, at vi når den bedste bundlinje ved at have nogle produktive græsmarker med både god fordøjelighed og højt proteinindhold. Det gælder også ved de aktuelle prisniveauer.
Konventionel
Er du konventionel med ca. 50% majs i rationen, og du laver en 5 slæt strategi med 3-4 ugers mellemrum først på og 4-5 uger sidst på sæsonen. 1. og 2. slæt laves til kofoder, to slæt med god fordøjelighed og moderat proteinindhold De to slæt i perioden ultimo august – primo oktober er proteinrige og med gode fordøjeligheder. De er vigtige som kofoder, når du vil hæve proteinudnyttelsen og forsyningen med eget protein.
Strategien for slæt i juli/august tilpasses anvendelsen. Sommervarme kombineret med tørkeperiode udfordrer mængde og kvalitet. Er slættet tørkeramt i en periode, laves et tungere fordøjelig kvieslæt med 6 ugers interval. Er vandforsyningen i orden, kan der laves 1-2 gode slæt til køer midt sommer.
Økologisk
På de økologiske slætmarker tages 6 slæt, når alle slæt skal gå til køerne. Det ekstra protein er værdifuldt til køerne. Til kviernes vinterfoder er der ofte grønbyg eller græs fra afpudsningsmarker, uden for slætmarkerne.