25. november 2025
Giv en julegave med ekstra beskyttelse: Skilsmissesæreje på pengegaver
Julen er en tid, hvor mange forældre vælger at give en økonomisk gave til deres børn.
Men har du overvejet, hvordan du kan sikre, at gaven forbliver hos barnet – også hvis livet senere byder på skilsmisse?
Det er muligt at knytte skilsmissesæreje til pengegaver. Det betyder, at gaven ikke indgår i en eventuel deling ved separation eller skilsmisse. Ligesom man kan beskytte arv via testamente, kan man også beskytte pengegaver – men det kræver lidt ekstra.
HVORDAN GØR MAN?
For at gaven bliver skilsmissesæreje, skal der oprettes et gavebrev, hvor det klart fremgår, at gaven gives som skilsmissesæreje. Dette gavebrev skal laves samtidig med, at gaven overdrages.
Hos Fjordlands juridiske afdeling hjælper vi dig med at sikre, at alle formkrav overholdes, så dine børns pengegaver er bedst muligt beskyttet. Vi rådgiver også om, hvordan barnet kan disponere, så sikringen opretholdes fremover.
EKSEMPEL:
Anna giver sin søn en julegave på 70.000 kr. Hvis hun blot overfører pengene uden gavebrev, indgår beløbet i sønnens formue og kan blive delt ved skilsmisse. Hvis Anna derimod laver et gavebrev med skilsmissesæreje, er beløbet beskyttet – og forbliver hos sønnen.
HUSK OGSÅ ARVEN
Det samme gælder arv. Hvis du ønsker, at dine børn skal have arv som skilsmissesæreje, kan det sikres ved at oprette et testamente med særejebestemmelser.
Vil du give en julegave med ekstra tryghed?
Kontakt os – vi hjælper dig gerne med gavebrev og rådgivning.
MARIE KRABBE
Erhvervsjurist og afdelingsleder Mægler & Jura
KONTAKT OS NU