SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) har øget kontrollen med virksomheder, der beskæftiger udenlandske praktikanter – særligt i de grønne brancher. Som arbejdsgiver har I ansvaret for, at alle krav er opfyldt og dokumenterede. Der gives ingen dispensation, og fejl kan ikke rettes efter et kontrolbesøg.
Kontrollen omfatter blandt andet:
Gyldig praktikantkontrakt (korrekt udfyldt og underskrevet).
Korrekt og rettidig løn i overensstemmelse med gældende satser.
Betaling til forsikringsordningen hos PensionDanmark.
Udbetaling af relevante tillæg samt indbetaling til fritvalgskonto.
Husleje må ikke fremgå af lønsedlen (husleje håndteres uden for lønsedlen).
Konsekvenser ved fejl:
Sagen overgår til inddragelsesteamet, og praktikanten orienteres (arbejdsgiver modtager ikke særskilt varsel).
Opholds- og arbejdstilladelse kan blive inddraget.
Politianmeldelse og bødeforlæg på 10.000 kr.
Ingen bagatelgrænse – selv mindre fejl udløser sanktioner, og efterfølgende rettelser accepteres ikke.
Vores anbefalinger - gør dig kontrolklar:
Gennemgå alle praktikantkontrakter for formalia og underskrifter.
Tjek lønsatser, udbetalingstidspunkter og tillæg, fritvalgskonto samt indbetaling til forsikringsordning ved PensionDanmark.
Sikre, at husleje ikke står på lønsedlen.
Har du brug for et tjek?
Så kontakt lønteamet hos Fjordland. Vi hjælper gerne med en hurtig gennemgang af kontrakter, løn og indbetalinger for udenlandske praktikanter, så du står trygt ved et eventuelt kontrolbesøg.
Har du spørgsmål eller behov for en gennemgang, er du altid velkommen til at kontakte lønteamet hos Fjordland...