Har du brug for overblik over gælden i din virksomhed? Behov for at skaffe nødvendig kapital? Eller ønsker du at sikre en optimal sammensætning af aktiverne i din virksomhed? SEGES Finans & Formue kan levere rådgivning, som forbedrer dit finansielle udgangspunkt.
Vi tilbyder rådgivning inden for finansiering og formue, derivater, herunder swap, samt aktier og obligationer.
Gennem rådgivning og sparring med os får du overblik over, hvordan du bedst muligt sammensætter din finansiering. Vi sætter os ind i din låneporteføljes følsomheder og risici og præsenterer dig for, hvilke muligheder, fordele og ulemper der er i alternative løsninger.
Vi tilbyder også en gennemgående formue- og investeringsrådgivning, som giver dig en plan for, hvordan du bedst muligt forvalter formuen i din virksomhed og fastlægger en strategi for en tryg fremtid.
En af de ting, vi nu sætter fokus på, er formueinvestering for landmænd med fokus på virksomhedsordningen og pension. Det gør vi blandt andet på baggrund af, at vi har undersøgt markedet for disse ydelser, og konstateret, at vi vil kunne tilbyde et meget konkurrencedygtigt omkostningsniveau ved formue- og pensionsinvestering.
Bag konceptet står Fondsmæglerselskabet SEGES Finans & Formue A/S, som i samarbejde med John Jensen fra AgroMarkets har afprøvet konceptet på flere landmænd.