20. marts 2023
Planterådgiver: Du bør få din gødningsplan på plads nu
Normtallene for indholdet af næringsstoffer i gødningen hos kvæg og grise ændres meget i disse år, og det stiller krav om en præcis beregning af produktionen og behovet for gylleaftaler, forklarer planterådgiver hos Fjordland Jakob T. Nikolajsen, der her kommer med tips og tricks til hvordan du kan laver en god gødningsplan for året.
Årets plantesæson står for døren, og derfor er planer for gødning og dyrkning på tegnebrættet hos mange planteavlere i disse uger. Det er vigtigt at komme godt fra start, forklarer planterådgiver Jakob T. Nikolajsen fra Fjordland.
”Det er nu, man skal have overblik over sin gødningsplan, da det er inden for den næste måned, at planteavleren skal have styr på, hvor meget handelsgødning, der skal købes ind. Så hvis man vil være klar, når den første gødning køres ud, skal man som planteavler begynde at fintune sine planer,” siger han.
Jakob T. Nikolajsen arbejder til dagligt hos rådgivningshuset Fjordland, hvor han har allerede modtaget flere opkald fra landmænd, som ringer for at få en aftale med en rådgiver vedrørende deres dyrknings- og gødningsplaner. Og det er rettidigt, mener han.
”Gødning har en meget stor værdi, så det er afgørende, at man bruger så meget af sin egen gødning som muligt – men nogle bedrifter har, som noget nyt brug for at afgive husdyrgødning til en nabo.”
Gødningsplanen er individuel, og i år er der særlige forhold for kvæg- og griseproducenter, som alle bør notere sig forud for gødningssæsonen. Det betyder at planteavlerne i år særligt bør rette blikket med kvægproducenterne.
Planteavlere bør hente gylle hos kvægbrug i år
Kvæg- og griseproducenter står meget forskellige i år, fordi normindholdet af fosfor går hver sin vej. Han opfordrer derfor den enkelte til at få et tidligt overblik over, hvad bedriften selv kan bruge, og hvor meget de skal købe eller sælge.
”For kvægproducenter, så er indholdet af fosfor stigende, og derfor må de udbringe en mindre mængde gylle, end de har været vandt til. Er man derfor kvægproducent, og endnu ikke har fundet ud af, hvor meget man selv må bruge, så skal man gøre det nu. Der skal ligge en skarp plan for, hvordan kvægproducenterne gøder deres majs,” fortæller Jakob T. Nikolajsen om den afgrøde, der har mest brug for tilgængeligt fosfor, når den spirer frem i maj.
Det er også godt købmandskab at få gjort sig dette overblik i god tid, særligt på grisebedrifter, mener han:
”For griseproducenter er det lige modsat. Standardindholdet af fosfor falder, og derfor har de ofte mulighed for at bruge en noget større andel gylle selv, så er der mindre til naboerne end tidligere.”
Planteavlere uden husdyrhold skal derfor nok snarere kigge i retning af kvægbrug end svinebrug i denne sæson.
Tre vigtige aspekter af dyrkningsplanen
Ifølge planterådgiveren fra Fjordland er det første punkt derfor en solid gødningsplan, når det kommer til at få sat sæsonen godt i gang. Dernæst kommer planlægning af efterafgrøder samt tilskudsmuligheder:
”Få lavet en markplan og en plan for ansøgning om tilskud, så man får mest muligt ud af markerne i år. Her er det vigtigt at få styr på afgrøderotation og brak – det er afgørende for, at man får det fulde tilskud,” lyder opfordringen direkte til landmændene.
Fjordland har rådgivere i planteavl, der sidder lokalt i Skive, Thisted og Lemvig. Alle med indgående kendskab til både mulighederne for tilskud og de nye betingelser som følger med. Herunder landbrugsstyrelsens fire nye tilskudsordninger, de såkaldte bioordninger, forklarer Jakob T. Nikolajsen.
”Der kommer i år nye rammer og krav til, hvad man skal gøre. Jeg synes derfor, at det er vigtigt for landmænd at orientere sig om nye tilskudsmuligheder. Ud over at tilskud i sig selv er en økonomisk hjælp, så kan man også hurtigt hente de penge hjem igen, som man bruger til rådgivning, fordi tilskuddene giver nye muligheder for at optimere afgrøderne på ens egen bedrift,” lyder det fra Jakob der afslutningsvis tilføjer:
”Jeg og mine kollegaer står altid til rådighed med hjælp og vejledning, så er man i tvivl om hvordan det skal gribes an, er man altid velkommen til at give os et kald.”
