Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

13. april 2026

Permanent ekstensivering: Beskatning af tilskud stadig ukendt

Alle aftaler om Permanent ekstensivering som er indgået i 2025 skal opgøres i selvangivelsen inden 20. maj 2026. Det efterlader en del spørgsmål hos landmanden til, hvordan fortjenesten vil blive beskattet. Der findes nemlig endnu ingen afgørelse på området, forklarer revisor hos Fjordland Henrik Hovmøller Christensen.
Hos Fjordland har vi op til den kommende frist for selvangivelse modtaget mange henvendelser med spørgsmål vedrørende lovgivning for beskatning af tilskud på aftaler om permanent ekstensivering indgået i 2025.

Aktuelt er vores rådgivning, at vi i regnskabet tager forbehold for, at der vil ske ændringer i beskatningsloven på området, idet der endnu ingen afgørelse er fra Skattestyrelsen. Både Fjordland og Landbrug & Fødevarer har indsendt et bindende svar, som vi afventer.
Det udbetalte tilskud skal beskattes efter Ejendomsavancebeskatningsloven, men fordi jorden ikke afstås, så kan du ikke benytte hele købsprisen, og det er procentdelen heraf, som vi afventer svar på.

Vores bedste råd er, at du benytter 60 procent af indgangsværdien og fortjenesten herefter selvangives på normal vis.

ÅBEN FOR ANSØGNINGER

Det kan være en rigtig god idé at opgive dele af sin jord til permanent ekstensivering. Det kan især være en fordel med lavbundsjord eller jord, der på anden måde er besværligt at dyrke.

Der er åben for ansøgning til tilskud for permanent ekstensivering igen mellem 2. februar 2026 og 22. april 2026. Denne gang vil tilskuddet blive udbetalt ultimo 2026 og altså en del af selvangivelsen i foråret 2027.
Henrik Hovmøller Christensen
Har du spørgsmål til skat eller ejendomsavance, er du altid velkommen til at kontakte os hos Fjordland...

HENRIK H. CHRISTENSEN

Revisor
KONTAKT OS NU

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram