NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKontakt

PENGE TIL OVERS – HVORDAN ANBRINGER DU DEM?

DIT LIKVIDE BEREDSKAB ER PÅ PLADS, DIN KASSEKREDIT ER FORHANDLET NED I ET FORNUFTIGT LEJE, SÅ HVAD GØR DU MED DE PENGE, DU HAR TIL OVERS?
Jeg anbefaler, at du starter med at få overblik over dit likvide beredskab, din tidshorisont og din risikoprofil. Derefter er du klar til at få lagt en investeringsstrategi. Den hjælper dig med at holde din investeringslinje og undgå ”gode tilbud” og andre ”fristelser”.

DIT LIKVIDE BEREDSKAB

Bankerne har i lang tid taget penge for, at du har likviditet stående. Start med at få overblik over dit likvide beredskab, når du vil finde ud af, om du har andre muligheder end placering på en konto i banken.

Dit likvide beredskab er din trækningsret – i daglig tale din kassekredit. Har du den på plads og forhandlet ned i fornuftigt leje, er du godt på vej. Har du derefter penge i overskud – fri likviditet – som du skal have anbragt i et eller andet, skal du gøre dig nogle overvejelser.

Du skal have styr på, hvor mange penge du skal bruge, hvis prisen per kg/EKM falder eller grisenoteringen igen kommer ned i 2018 priser. I hvor lang tid vil du kunne holde din forretning kørende uden at skulle ændre noget, eller hvor mange penge skal du bruge til at reducere dine omkostninger og produktionsnulpunkter, så du kan leve igennem næste krise.

DIN TIDSHORISONT OG DIN RISIKOPROFIL

I investeringsøjemed fortæller en tidshorisont noget om, hvor hurtigt du har brug for at kunne trække på pengene. Det er selvsagt ikke nogen god idé at lave langsigtede investeringer, hvis du kan komme ud for at skulle bruge likviderne på kort sigt.

Med en risikoprofil kan vi fastsætte, hvor stor en del af din formue, du kan/bør placere i forskellige produkter. Et er hvad du kunne drømme om at investere i eller hører andre fortælle om, noget andet er, hvad der er det rigtige for dig. Du skal kunne sove om natten og føle dig tryg ved den investering, du foretager.

Se figuren herunder, som viser de tre klassiske tidshorisonter.
penge i overskud model
I nogle af de nævnte produkter kan der høstes store gevinster, ligesom der er risiko for at miste hele investeringen. Derfor er det vigtigt, at du har stor viden om din risiko, og det afkast du søger.

De unoterede aktier og anparter er meget illikvide investeringer – dvs. ikke hurtigt omsættelige. Hvis du pludselig står i en situation, hvor du skal bruge likvider, kan det give dig store tab at sælge de unoterede aktier og anparter.

HENT UVILDIG HJÆLP

Bankerne vil helt sikkert gerne hjælpe dig med at investere. Men du kan være helt sikker på,at det kun bliver i deres investeringsforeninger, og det kan blive dyrt. Det kan ofte betale sig, at du har en uvildig rådgiver med ind over dine beslutninger.
KONTAKT VORES CERTIFICEREDE INVESTERINGSRÅDGIVER, JENS TANGE MØLLMANN, HAN SIDDER KLAR TIL AT RÅDGIVE DIG

Jens Tange Møllmann

Økonomikonsulent
+45 96 15 35 62

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
mail@fjordland.dk
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram