Kurset afholdes på Nordic Food College/Morsø Landbrugsskole
Onsdag 23. februar 2022 kl. 8.30 - 15.30
BLIV AUTORISERET BEKÆMPER AF ROTTER OG MUS PÅ EGEN ERHVERVSEJENDOM
Nordic Food College/Morsø Landbrugsskole udbyder i samarbejde med Fjordland en R2-autorisation, så du får du mulighed for at indkøbe, opbevare og anvende en række bekæmpelsesmidler på din egen erhvervsejendom. Du får tilmed indsigt i den vigtige forebyggelse, lovgivning på området og bekæmpelsen i praksis.
R2-autorisationen Autorisationen opnås ved at gennemføre et 1-dagskursus og bestå den tilhørende prøve. Kurset varer ca. 7 timer inkl. den afsluttende prøve, som skal bestås. Prøven er en traditionel multiple-choice prøve i papirform. R2-autorisationen er gyldig i højst 5 år, men kan herefter fornyes ved gennemførelse af et opfølgningskursus.
Kursusindhold Kurset dækker følgende emner: • Lovgivning • Biologi og adfærd for gnavere (rotter og mus) • Forebyggelse • Bekæmpelse i praksis • Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af Bekæmpelsesmidler (MAB)
Vigtigt: Når du tilmelder dig dette kursus, bekræfter du samtidig på tro og love at opfylde ovenstående adgangskrav. Miljøstyrelsen opkræver et gebyr på kr. 425,00 ved udstedelse eller fornyelse af en autorisation. Bemærk venligst, at denne udgift ikke er indeholdt i kursusprisen, men skal betales separat.
Antallet af pladser på kurset er begrænsede, så der opfordres til hurtig tilmelding. Tilmeldingsfristen er den 21. februar 2022.
Kursuspris pr. person: Prisen for kurset er 2050,- kr. + moms, inkl. forplejning og materialer.
Adgangskrav til kurset For at få adgang til kurset skal du kunne opfylde følgende:
Du skal være personlig ejer af den erhvervsejendom, hvor bekæmpelsen skal finde sted. Driver du et ApS eller A/S kan du ikke erhverve en R2-autorisation. Hvis landbruget er drevet som et I/S, kan interessentskabet ikke opnå R2-autorisation, men derimod kan de/-n eventuelle tinglyste ejer/-e af ejendommen opnå personlig autorisation. Det er en forudsætning herfor, at personen/-erne er personligt tinglyst som ejere af ejendommen og ikke I/S.
Personer med sprøjtecertifikat har adgang til kurset, men også andre kurser kan være adgangsgivende. Du skal i så fald kunne fremvise dokumentation for gennemført uddannelse eller kursus, hvori følgende indgår: - Lovgivning om kemikalier - Arbejdsmiljø og personlige værnemidler - Anvendelse af kemikalier, herunder læsning og forståelse af etiketter
Eksperter i landbrugsrådgivning
Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.