Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

Opnå R2-autorisation

Certificeret af Miljøstyrelsen

TORSDAG 6. JUNI KL. 8.30-15.30

Bliv autoriseret bekæmper af rotter og mus på egen erhvervsejendom.

Fjordland udbyder i samarbejde med Nordic Food College/Morsø Landbrugsskole en R2-autorisation, så du får du mulighed for at indkøbe, opbevare og anvende en række bekæmpelsesmidler på din egen erhvervsejendom. Du får tilmed indsigt i den vigtige forebyggelse, lovgivning på området og bekæmpelsen i praksis.

R2-autorisation
Autorisationen opnås ved at gennemføre et 1-dagskursus og bestå den tilhørende prøve. Kurset varer ca. 7 timer inkl. den afsluttende prøve, som skal bestås.
Prøven er en traditionel multiple-choice prøve i papirform.
R2-autorisationen er gyldig i højst 5 år, men kan herefter fornyes ved gennemførelse af et opfølgningskursus.

Kursusindhold

Kurset dækker følgende emner:
Lovgivning
Biologi og adfærd for gnavere (rotter og mus)
Forebyggelse
Bekæmpelse i praksis
Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af Bekæmpelsesmidler (MAB)
Adgangskrav til kurset
For at få adgang til kurset skal du kunne opfylde følgende:
Du skal være personlig ejer af den erhvervsejendom, hvor bekæmpelsen skal finde sted. Driver du et ApS eller A/S kan du ikke erhverve en R2-autorisation. Hvis landbruget er drevet som et I/S, kan interessentskabet ikke opnå R2-autorisation, men derimod kan de/-n eventuelle tinglyste ejer/-e af ejendommen opnå personlig autorisation. Det er en forudsætning herfor, at personen er personligt tinglyst som ejer af ejendommen og ikke I/S.
Personer med sprøjtecertifikat har adgang til kurset, men også andre kurser kan være adgangsgivende. Du skal i så fald kunne fremvise dokumentation for gennemført uddannelse eller kursus, hvori følgende indgår:
Lovgivning om kemikalier
Arbejdsmiljø og personlige værnemidler
Anvendelse af kemikalier, herunder læsning og forståelse af etiketter
Rotte kursus R2-autorisation

STED:

Nordic Food College / Morsø Landbrugsskole
Mosegårdsvej 10
7900 Nykøbing Mors

KURSUSPRIS PR. PERSON:

Prisen for kurset er 2.500,- kr. + moms, inkl. forplejning og materialer.

Miljøstyrelsen opkræver et gebyr på kr. 466,00 ved udstedelse eller fornyelse af en autorisation.

Bemærk venligst, at denne udgift ikke er indeholdt i kursus prisen, men skal betales separat.

TILMELDING:

Tilmeld dig kurset via nedenstående knap.
Tilmeldingsfrist er 30. maj.

Vigtigt: Når du tilmelder dig dette kursus, bekræfter du samtidig på tro og love at opfylde ovenstående adgangskrav.
TILMELD DIG NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram