Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

16. maj 2023

Nye krav til affaldssortering

Der er ikke så mange, der ved det endnu, men ved årsskiftet fik vi nye krav til sortering af affald. Det betyder, at alle arbejdspladser skal blive meget bedre til at sortere deres affald. Det gælder også for landbruget - så også du, og dine eventuelle medarbejdere, skal til at tænke meget mere over, hvad I gør med jeres affald.

De nye krav drejer sig om de typer af affald, der i lovgivningen betegnes som husholdningslignende affald. Det er affald, der i sammensætning minder om det, vi kender fra private husholdninger, og som man måske tidligere har været vant til bare at smide i én stor container.
Affald affaldssortering genbrug

Der er tale om 10 typer affald:

Produktionsaffald skal stadigvæk sorteres efter de krav, der har været gældende siden 2010.
Madaffald
Papiraffald
Papaffald
Glasaffald
Metalaffald
Plastaffald
Mad- og drikkekarton
Tekstilaffald
Farligt affald
Restaffald
Med de nye regler skal vi være med til at sørge for, at vores affald bliver sorteret i endnu højere grad. Sorterer vi vores affald, sikrer vi at det bliver behandlet miljømæssigt korrekt. Vi hjælper til med, at vores resurser så vidt muligt bliver genbrugt og kan indgå i nye produkter. Mere genanvendelse betyder mindre forbrænding og mindsket forbrug af naturens resurser - og det er godt for klimaet og resursemanglen på kloden.

Det er jer selv ude på bedrifterne, som skal sørge for at få lavet en aftale med en indsamlingsvirksomhed om at få afhentet affaldet. Så tag fat i din nuværende indsamler og hør om mulighederne, eller find en indsamlingsvirksomhed i affaldsregistret på Energistyrelsens hjemmesiden. 

På Miljøstyrelsen hjemmeside affaldssorteringnytter.dk kan du finde gode råd og materialer til at komme godt i gang med sortering af affald i din virksomhed. Her kan du bl.a. finde en tjekliste over hvilke opgaver der vil være gode at løse for at komme i gang med at sortere affald, hvordan du kan få dine medarbejdere med ombord på sorterings-vognen, tips til dialog med din affaldsindsamler, m.v.
Irene Lykke Kobberholm
Er du i tvivl eller har du brug for mere viden, kan du altid besøge Miljøstyrelsens hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte os hos Fjordland...

IRENE LYKKE KOBBERHOLM

Miljørådgiver
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram