Nu kan du søge tilskud til at opsætte hegn på naturarealer
Mangler du et nyt hegn?
Frem til 12. december 2023 er det muligt at ansøge om tilskuddet ”Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning”.
Du kan få tilskud til hegn, fangefold, elforsyning, færist mv. Du får fx 29kr./m. hegn, hvis du sætter et 1- eller 2-trådet hegn, og 42kr./m., hvis du sætter 3-4 trådet hegn eller nethegn.
Til forskel fra sidste år, er kravet om, at arealet skal være inden for Natura 2000 eller være overdrev, nu blevet ændret. Der er således mange flere arealer, hvor der kan søges tilskud til hegn.
Hvis du ønsker at søge om nyt hegn, skal mindst et af følgende krav opfyldes:
50% NATURA 2000
Mindst 50 % inden for særligt udpeget Natura 2000-område.
ELLER MIN. SCORE 5
For arealer uden for Natura 2000, skal mindst 0,1 ha. være med HNV-score på minimum 5.
50% VÅDOMRÅDE
Mindst 50% af arealet er vådområde- eller lavbundsprojekt.
Du kan læse mere på Landmand.dk - eller kontakte os hos Fjordland, for at få viden om dine arealer opfylder kravene.
Du forpligter dig til at opretholde hegnet i 3 år.
Der er 37,5 millioner i puljen, som er en del af det danske landdistriktsprogram og finansieret af EU. Skulle den, mod forventning, blive overansøgt så vil projekterne blive prioriteret efter størrelse og kvalitet.
Tag endelig fat i os, hvis du har behov for yderligere information, eller hvis du ønsker at søge tilskuddet...