Mødet afholdes hos Fjordland, Resenvej 85, 7800 Skive
Kom og hør, hvordan Landbrugspakken og de nye vandområdeplaner kan komme til at spille ind på landbrugsdriften i Skiveområdet. Irene Wiborg, fra SEGES Innovation vil redegøre for, hvordan vandområdeplanerne vil påvirke produktionsvilkårene for planteproduktionen i oplandet til Skive Fjord, hvis de planlagte reduktioner i kvælstofudledningen skal nås. Forslagene til vandområdeplanerne (2021-2027) er i høring frem til 22. juni 2022.
I den anden del af mødet vil forskere præsentere resultater fra det store forskningsprojekt MapField, hvor jordbunden i to oplande ved Skive Fjord er undersøgt ned til 70 meters dybde. Dermed har man viden om vandgennemstrømningen, redoxforhold og omsætningen af kvælstof og kan forudsige, i hvilke marker risikoen for tab af næringsstoffer er størst. Flere landmænd i området har deltaget i projektet og planlægger at bruge resultaterne i markplaner og gødskningsanvendelsen fremover. På sigt kan kortlægningen måske bidrage til, at vi kan reducere de områder, hvorpå vi vil se restriktioner fremadrettet.
Deltagelse i mødet inkl. forplejning er gratis. Tilmelding til Britt Heftholm på bhr@seges.dk eller telefon 8740 5138 senest den 31. januar 2022
Eksperter i landbrugsrådgivning
Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.