29. november 2022
Modregning i pension for 2023
Fra 2023 sker der ikke længere modregning i sociale pensioner for ægtefælles arbejdsindtægt.
Det er blevet vedtaget at fra 1. januar 2023 vil der ikke længere ske modregning for ægtefælles arbejdsindkomst i ens egne sociale pensioner. Det forventes at der i løbet af 2023 vedtages at der heller ikke sker modregning for egen arbejdsindtægt, men dette er hverken fremsat eller vedtaget endnu.
Arbejdsindkomst
Man skal være opmærksom på at den lempeligere modregning kun gælder for arbejdsindkomst. Det vil sige har ens ægtefælle passiv indkomst, f.eks. kapitalindkomst, formueindkomst, aktie indkomst mv., vil disse fortsat tælle med i beregningsgrundlaget.
Arbejdsindkomst kan være lønindtægt, overskud fra selvstændig virksomhed (som man deltager aktivt i), efterløn, sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge.
Sociale pensioner
De ændrede modregningsregler gælder for alle sociale pensioner, det er både folke-, førtids- og seniorpension.
Det gælder også for beregning af den personlige tillægsprocent, som har betydning for om man kan få ældrecheck, varmetillæg, helbredstillæg mm.
Vil du have beregnet hvad disse ændringer betyder for dig,
så tag fat i Fjordlands eksperter på området
LINDA MØLLER HARRITZ
Revisor
JENS THOMSEN
Revisor