NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKontakt

Tjen penge med en ny miljøgodkendelse

Hvis din miljøgodkendelse er mere end et par år gammel, er der gode chancer for, at en ny kan tjene sig selv ind på under et år og efterfølgende give en årlig gevinst.

Med en godkendelse efter de nye regler kan du fremover øge antallet af dyr og ændre på ind- og afgangsvægt uden at skulle søge om en ny godkendelse. Er godkendelsen tilstrækkelig fleksibel, kan du samtidig skifte dyretype, som det passer dig.

Ovenstående har du måske hørt før, men har du så også hørt, at der kan være store økonomiske fordele ved at skifte over til de nye regler?

En miljøgodkendelse efter de gamle regler holder dig fast på et bestemt antal dyr indenfor hver enkelt dyretype. Samtidig er du bundet af ind- og afgangsvægt eller alder.

For bare 3 år siden var standardvægten for slagtesvin på 110 kg. I dag vil de fleste slagterier have grise med en levende vægt på mindst 113 kg. Det betyder, at mange producenter kommer i klemme mellem deres miljøtilladelse og slagteriernes efterspørgsel. Og hvad gør man så?

Svaret er enkelt; man investerer i en ny miljøgodkendelse, som tjener sig selv ind i løbet af det første år og efterfølgende sikrer dig en årlig gevinst.
Som eksempel på ovenstående kan nævnes slagtesvineproducenten med 2.500 stipladser. Ejendommen har en miljøgodkendelse fra 2015 med tilladelse til 10.000 producerede svin fra 31-110 kg.

Siden godkendelsen blev givet, er slagterierne begyndt at efterspørge 115 kg grise. Samtidig er fodringseffektiviteten på ejendommen steget, og selv om afgangsvægten øges, kan der produceres 10.200 slagtesvin om året på samme antal stipladser. Ejendommen får nu en godkendelse efter de nye regler og kan således producere 10.200 slagtesvin årligt på 115 kg.
Man sidder med ny miljøgodkendelse
Hvis der tages højde for ændringer i foderenheder pr. kg tilvækst, kødprocent og antal døde eller kasserede grise, vil dækningsbidraget for produktionen øges med ca. 73.000 kr. om året. De samlede udgifter til konsulent og kommune vil typisk ligge på 60.000 – 80.000 kr., og godkendelsen kan altså have tjent sig selv ind på mindre end et år.

Som ekstra bonus følger der fleksibilitet med den nye godkendelse sådan, at produktionen uden en ny godkendelse fremover kan tilpasses ændringer i efterspørgslen fra slagterierne.

For malkekvægsbesætninger kan en lignende beregning laves, hvor antallet af kvier reduceres, og antallet af malkekøer øges. Også her kan der ligge store økonomiske fordele, og selv om udgiften til en godkendelse i første omgang ser afskrækkende ud, kan en optimering altså medføre forøgelse af dækningsbidraget og derfor hurtigt betale sig selv ind igen.

Kontakt os, hvis du har brug for kompetent rådgivning

RING PÅ 9615 3000

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
mail@fjordland.dk
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram