Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

17. marts 2026

Metan-reducerende fodring: Det ved vi nu

Har du over 50 køer er du fortsat pålagt ved lov enten at give Bovaer i 80 dage eller fodre med store mængder fedt hele året. Har du valgt løsningen med Bovaer betyder det, at du skal opstarte fodring med Bovaer igen senest 1. oktober i år.

Aarhus Universitet og SEGES Innovation er i gang med at undersøge mulige årsager til de udfordringer vi har set i nogle besætninger. Foreløbig tyder resultater på, at Bovaer i kombination med højt indhold af svovl i foderet, kan øge forekomsten af stofskiftelidelser.

Ansøgning om udbetaling af kompensation

Den 30. april 2026 er der frist for ansøgning om udbetaling af kompensation for metan-reducerende foder (fedt eller Bovaer) anvendt i 2025 og vi har sendt de første ansøgninger afsted. Har du brug for hjælp til at lave ansøgningen, skal vi have besked fra dig senest fredag den 27. marts.

SGAV (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) har meddelt, at de forventer at sagsbehandle 50 % af de indsendte ansøgninger inden 1. oktober og de øvrige inden årets udgang.

Ansøgning om overdragelse af tilsagn

Hvis du sælger din bedrift til en anden landbruger i 2026, og du har fået tilsagn om kompensation og/eller tilskud til brug af metan-reducerende foder (søgt i 2025), skal du huske at få tilsagnet overdraget til den nye ejer, hvis det er den nye ejer som fodrer med metan-reducerende foder (fedt eller Bovaer) i 2026 og skal modtage kompensation (og/eller tilskuddet).

Ansøgningen laves i Tast Selv ved udfyldelse af en blanket som skal underskrives fysisk af både sælger og køber. Det er vigtigt at sælger ikke lukker sit cvr nummer ned inden overdragelsen er gennemført. Ny ejer må gerne påbegynde fodring inden tilsagnet er overdraget.

Ansøgning om tilsagn om kompensation 2027

Ansøgning om tilsagn om kompensation og eventuelt tilskud til brug af metanreducerende foder i 2027 forventes at åbne i efteråret 2026 (ultimo september til ultimo oktober).

Tro- og love erklæring

Som besætningsejer kan du undtage enkelte dyr eller hele besætningen fra kravet om metanreducerende foder, hvis du vurderer at dyrene bliver syge af det. Som dokumentation skal der laves en tro- og love erklæring med angivelse af hvilke dyr der er undtaget og dato for hvornår den enkelte ko er undtaget fra kravet. Udtager du hele besætningen, skal du kunne fremvise en besætningsliste, enten fysisk (fra DMS eller CHR) eller elektronisk (fra CHR), som er retvisende og opdateret.

Der er ikke et formkrav til tro- og loveerklæringen. Du kan finde et eksempel på SGAV´s hjemmeside.
FIND EKSEMPEL HER
Tro- og Loveerklæringen skal opbevares i besætningen i 10 år, og skal kunne fremvises ved kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen.

Vi ved endnu ikke om der gives kompensation for køb af metan-reducerende foder, som ikke er brugt, hvis man har undtaget dyr fra kravet. Derfor anbefaler vi, at man køber en mindre mængde foder hjem ad gangen, og nøje vurdere køernes reaktion.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte en kvægrådgiver hos Fjordland...

SIMONE L. P. BALTHZERSEN

Kvægrådgiver
KONTAKT OS NU

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram