Resultatet af møderne er blandt andet udarbejdelse af markafprøvninger. Landmænd som har indsendt en skitse til markafprøvning har fået en plan retur udarbejdet at Teknologisk Institut.
Det giver et godt grundlag for at registrere og opsamle data fra markafprøvningen. For de markafprøvninger hvor der er flere gentagelser, er det desuden muligt at få beregnet statistik på markafprøvningen.
På projektets hjemmeside,
Landmandsdrevet.dk kan man se hvilke markafprøvninger der er på landsplan. Her kan man også tilmelde sig en markafprøvning som allerede er tilgængelig. Jo flere, der laver samme markafprøvning på landsplan, jo stærkere datagrundlag vil den enkelte afprøvning få. Man kan tilmelde sig en afprøvning, også selvom man ikke er med i et at de landmandsnetværk, der er i projektet.
Alle resultater fra markafprøvninger vil blive offentliggjort, så interesserede f.eks. videns institutioner og produktudviklere kan følge med. Projektet gør dermed op med lukkede skuffer og skjulte mapper, hvor data og idéer går tabt eller bliver glemt, fordi der ikke var nogen til at bære idéen til ende eller videre.