Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

26. august 2025

Majs: Brug tørstofanalyser til bestemmelse af høsttidspunkt

Majsene står godt de fleste steder og vi forventer generelt at høsttidspunktet bliver 1-2 uger tidligere end normalt i år.
Majsmark
Udviklingen af majsene er forskellig afhængig af sort og lokalitet. Med en tørstofanalyse bliver du klogere på udviklingen i netop dine majsmarker, så du bedre kan ramme det optimale høsttidspunkt.

For majshelsæd bør man tilstræbe en tørstofprocent på 31-34, for at sikre en god kvalitet med høj fordøjelighed, højt udbytte samt god ensileringsproces og holdbarhed i stakken. Dermed skabes det bedste grundlag for at opnå en stabil og høj mælkeproduktion.

Sådan udtager du prøven af majsen

REPRÆSENTATIV UDVÆLGELSE

Udvælg minimum 5 repræsentative majsplanter, som klippes i den forventede stubhøjde.

SAML PLANTERNE

Saml planterne i en lukket og lufttæt sæk.

IDENTIFICÉRBAR TAG

Indlevér posen til Fjordland med navn og CHR-nummer.
Sammen med information om majssort og marknummer, kan vi, i samarbejde med din planterådgiver, lave en høstprognose i CropManager for dine marker.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte en rådgiver hos Fjordland...

SIMONE L. P: BALTHZERSEN

Kvægrådgiver
KONTAKT OS NU
tagphone-handsetleafenter-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram