Lodsejere ved Alsted & Skarum inviteres til dialog om mulighederne for lavbundsprojekter ved Alsted og Skarum, fordi I ejer jord i områderne, som er vist på det vedlagte kort.
Formålet med kvælstofvådområder er at forbedre vandmiljøet ved at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande samt fosfor til søer. Desuden reduceres udledningen af drivhusgasser til atmosfæren fra de kulstofrige lavbundsjorde.
Mødet arrangeres i samarbejde mellem Morsø Landbrugsråd, Morsø Kommune og Fjordland.
Dagsorden:
Velkomst og præsentation
Kort om det politiske perspektiv i vådområder og klima-lavbundsprojekter v/Morsø Landbrugsråd
Mulige kvælstofvådområder i Alsted v/Morsø kommune
Hvad betyder et vådområdeprojekt for den enkelte lodsejer – muligheder for kompensation, jordfordeling m.m. v/Fjordland
Spørgsmål og dialog om arealerne
Det videre arbejde v/Morsø Kommune
Oversigtskort Kort over området. Vi ønsker at afsøge mulighederne i Alsted. Der er ikke en projektafgrænsning, men blot et undersøgelsesområde.