På møderne præsenteres Skive Kommunes potentialekort og virkemidlerne i Grøn Trepart, og der vil være god mulighed for spørgsmål og dialog.
Skive Kommune har inviteret de lodsejere, der er omfattet af potentialekortet. Udpegningen er sket på baggrund af faglige analyser af, hvor indsatsen vurderes at give størst effekt – f.eks. ved at tilbageholde kvælstof og udtage kulstofrig lavbundsjord.
Potentialekortet er udarbejdet som et teoretisk fagligt grundlag for, hvor store arealer der skal findes i Skive Kommune.
Kortet viser ikke præcis, hvor der skal etableres projekter, men peger på de områder, hvor dialogen med lodsejerne skal begynde. Det eneste der er sikkert er, at de endelige projekter ikke kommer til at se ud præcis som på kortet. Hvordan et konkret projekt kan se ud, og om det overhovedet kan realiseres, skal først undersøges i samarbejde med lodsejerne.
Øvrige møder i rækken er:• Mandag d. 22. september kl. 19-21 i Søby-Højslev Arena -
tilmeld dig her• Onsdag d. 24. september kl. 19-21 i Fursund hallen -
tilmeld dig her