Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

LIDT LAGKAGE MATEMATIK

MÅLET ER AT VÆRE I DEN BEDSTE TREDJEDEL

”Målet er at være i den bedste tredjedel”, stod der i endnu en plan. Endnu en strategi der skulle udfordres på, om det var drømmen. Eller var der bare samlet flotte bogstaver for at udfylde et tomt felt i skemaet til vurdering af ledelseskraft.

Skal man tro strategierne, bliver der trængsel i bedste tredjedel. Trængsel som i en amerikansk butik lige efter åbningen på Black Friday.

LAGKAGE PÅ SKRUMP

Bedste tredjedel er en brøk. Det er et relativt tal. Samtidig er det dynamisk, fordi antallet af landbrug i Danmark løbende ændrer sig.

I en udvikling mod færre landbrug, bliver lagkagen dag for dag mindre.

Samtidig er der en vandring i feltet. Ligger du først i spidsen, er der en tendens til, at du bliver der, men som i Tour de France bliver grupper af udbrydere løbende indhentet af feltet.

PLANEN DER GIK I KAGE

Målet om at være i bedste tredjedel handler om mere end brøkregning med lagkager.

Det er en intelligent stillingtagen til, om du vil forfølge målet om at være en del af det lækreste lagkagestykke. Om det er det liv, der skal leves. Døm selv.

Døm selv, for det er dit liv og din strategi.
Lidt praktisk brøkregning:

Vi er 9.

Det betyder, at der er 3 i bedste tredjedel. Ud over dig og mig er der 1 mere.


De 3, der er i den dårligste tredjedel, synes det er en dum leg. Måske føler de sig for gamle til at lege med. Måske er kræfterne sluppet op. Måske vil de hellere lege noget helt andet.

De ender med at melde sig ud af legen.


Nu er vi 6 tilbage, men hvilken elite.

I denne runde er der plads til 2 i den bedste tredjedel. Du og jeg.

Historien gentager sig. Vi vinker farvel til yderligere 2 deltagere. Nu er vi 4 tilbage i gamet.


I næste runde, ja, der er plads til blot 1 i den bedste tredjedel.

Jo, der bliver trængsel på den sejrsskammel.

BENT K. CHRISTENSEN

DRIFTSØKONOM
+45 96 15 35 61

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram