Hvis du vil minimere risikoen, for at du skal ud og tage billeder af dine græsarealer i forbindelse med satellitkontrollen af aktivitetskravet, kan du med fordel slå dine græsarealer og slåningsbrak her i den sidste halvdel af september, hvis du ikke allerede har været afsted tidligere. Så vil satellitten nå at få slåningen med inden der udsendes høringsbreve.
Trafiklyssystemet
Planterådgiver Dorthe Lisby fortæller om aktivitetskravet og trafiklyssystemet.
11. oktober opdateres ”Trafiklyssystemet”. Nogle marker vil 11. oktober skifte farve. Dem du som landbruger skal være særligt opmærksom på, er de marker, som skifter fra gul til rød.
GRØN MARK
Grøn mark betyder, at landbrugsstyrelsen har vurderet, at der har været en landbrugsaktivitet.
GUL MARK
Gule marker betyder, at der endnu ikke med sikkerhed er registreret en aktivitet på arealet.
RØD MARK
Røde marker skal det dokumenteres at der har foregået en landbrugsaktivitet (slåning eller afgræsning). Dokumentationen skal foretages med appen Jordbrugsfoto
Hvis du har røde marker, vil du modtage et hørringsbrev hvori Styrelsen informerer dig om hvilke marker du skal indsende billeder af. Høringsbrevet udsendes 11. oktober.
Hvis den røde mark ikke er blevet slået eller afgræsset, kan dette gøres inden 25. oktober, hvorefter fotodokumentation indsendes også senest 25. oktober. Er der ikke mulighed for at slå den inden høringsfristen skal der indsendes en ændring til Fællesskemaet hvori det berørte areal ændres så der ikke søges grundbetaling på det.
Hvis du ikke selv har mod på at indsende fotodokumentation med appen Jordbrugsfoto, kan Fjordland være behjælpelige med dette. Det kræver dog, at du kontakter planteavlskontoret snarest muligt. Fjordlands rådgivere kører ud og tager billeder i løbet af uge 42 og 43, så giv os gerne et praj.
Kontakt din planterådgiver, hvis du har behov for hjælp til at få taget billeder, eller har behov for anden sparring...