ATP-måleren registrerer niveauet af bakterier på en overflade ved at måle på ATP, som er den energi, bakterier lever af. Hvis rengøringen ikke er tilstrækkelig, har bakterierne for gode vilkår til at formere sig. Målingen viser resultatet med det samme, så landmænd og rådgivere sammen kan iværksætte en handlingsplan direkte i stalden.

"Det er en øjenåbner for mange at se, hvor meget snavs og bakterier, der kan være tilbage på overflader, selv efter en almindelig rengøring," siger Camilla Laumann Søndergaard, der er kvægrådgiver hos Fjordland.

Kvægrådgiveren har selv testet ATP-måleren i kalvestalden hjemme på bedriften og blev overrasket over resultatet:
"Jeg oplevede steder, jeg troede var helt rene, men som alligevel bonede ud på måleren. Det viser, hvor vigtigt det er at være opmærksom på rengøringen – også de steder som set med det blotte øje virker rene."

Årsagen er, at der på fladerne kan ligge en biofilm af bakterier, som er usynlig for det blotte øje – og det tydeliggør ATP-måleren.

Nogle af de oplagte smittekilder i stalden man kan teste, er mælketaxaens tud, suttespande, malkerobotter og mange, mange flere steder. Camilla Laumann Søndergaard anbefaler derfor, at landmænd tester netop disse steder for at sikre en god og grundig rengøring.

"Suttespande skal være klinisk rene, før de gives videre til de nye kalve. Hvis ikke biofilmen på overfladerne fjernes, overlever bakterierne, og det kan føre til smitte med for eksempel diarré, som hurtigt vil sprede sig i stalden."

For at opnå en bedre hygiejne skal landmænd også overveje, om de anvender den rette type sæbe og desinfektionsmidler, da nogle produkter er mere effektive til at fjerne biofilm end andre.

ATP-måleren kan afsløre usynlige bakterier, på overflader som ser rene ud.

ATP-måleren kan bruges på alle overflader, man ønsker at måle på, bl.a. mælketaxaens tud, suttespande og i malkerobotterne.

ATP-måleren giver rådgivere og landmænd mulighed for at synliggøre smittekilder og opfølge på, om rengøringsstrategien virker.

Strategien er at følge op med løbende målinger for at dokumentere forbedringerne. Hvis en besætning f.eks. har problemer med sygdom, kan man hurtigt identificere de områder, der som udgangspunkt kræver en ekstra indsats.

"I stedet for at gætte os frem til smittekilderne, kan vi nu målrette indsatsen og bryde smittekæder mere effektivt. Det er et virkelig godt redskab i kampen mod smittebeskyttelse i stalden," afslutter Camilla Laumann Søndergaard.