Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

26. august 2025

Kvæg: Robotter og celletal

En kombination der kan give grå hår og koste rigtig mange penge.
Celletalsproblemer i en robotbesætning kan være besværligt og næsten uoverskueligt at finde en løsning på, men der er mange tiltag som kan gøre en forskel for celletallet.

Det vigtigste sted at starte er med at få analyseret mælkeprøverne, så der vides hvilken type bakterie der driller i besætningen, derefter kan der laves en målrettet indsats.

Men et godt sted at starte, uanset bakterie, er at få vurderet hvor rene køerne er i besætningen. Beskidte køer er nemlig grobund for miljøforurening omkring pattespidserne og særligt om sommeren når det er varmt og fugtigt vil der være stor smittespredning. Til vurdering af renheden af køerne kan der bruges et hygiejnescoreboard, med denne vurderes et repræsentativt udsnit af besætningen.

For at opnå rene køer skal der skrabes ned jævnligt, 2 gange dagligt, men gerne flere. Hvis mere end hver 3. seng er beskidt, bør der laves en gennemgang om sengebåsens indretning er optimal i forhold til den størrelse køer der er i stalden.

Hvis der er gødningsstænk op på benene, skal der revurderes om skraberen kører ofte nok. Derudover bør der minimum 2 gange om året blive foretaget haleklip og brænding af yverhår, gerne i forbindelse med klovbeskæring.

Fakta

Ved robotterne findes der typisk fejl på følgende, når celletallet bliver for højt:
Pattesprayen rammer for dårligt
For kort forberedelsestid
Fejl på pattevasker
For ringe søgning ved påsætning
Vakuum
Fejl på pulsatoreren
Manglende kemi til rengøring af børster

Rengøring af robotter

Det anbefales at rengøre robotterne 2 gange dagligt med vand og sæbe. Vandet skal være med et lavt tryk, og sæben skal være basisk.

Ved mange nyere robotter er der installeret celletalsmålere, hvor robotten selv danner en liste over potentielle celletalskøer dagligt, en oplagt mulighed for at følge celletallet på koniveau, hvis den bruges aktivt. Det anbefales at listen gennemgås 1 gang dagligt.

Når først der er styr på alle de gængse ting omkring hygiejnen i stalden bør robottens malkeindstillinger gennemgås. Til vurdering af om robotten har de rigtige indstillinger kan der bruges en pattespidsscore og en scoring af bimolare malkninger. En god forberedelse giver nemlig en bedre yversundhed grundet hurtigere mælkenedlægning og hurtigere aftagning.
Det anbefales at rengøre robotterne to gange dagligt. 

Foto: Camilla Laumann Søndergaard, Fjordland.
Brug alkalisk (basisk) sæbe som rengøringsmiddel.

Foto: Camilla Laumann Søndergaard, Fjordland.
Ligesom sengestørrelsen skal passe til køerne, så skal det også være den rigtige størrelse pattegummi der bruges i besætningen.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte en kvægrådgiver hos Fjordland...

CAMILLA LAUMANN SØNDERGAARD

Kvægrådgiver
KONTAKT OS NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram