Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

Kanban kort

Få signal inden du løber tør...

Kanban betyder signal, og det er netop det, som Kanban-kortet gør. Kanban-kortet sender et signal om, at man er ved at løbe tør på lageret, det kan være af mælkefiltre, malkeklude, toiletpapir, kraftfoder, pattespray, diesel osv.

Man starter med at udfylde kortet. På kortet skal der stå, hvor varen skal bestilles, hvor meget der skal bestilles, og hvad man skal gøre ved kortet, når varerne kommer og skal sættes på plads. Det må meget gerne gøres med billeder.

Placér kortet korrekt

Næste trin er at placere kortet rigtigt. Kortet skal placeres, så man kan nå at få fyldt lageret op igen, inden man løber tør. 

Det kan være, at det f.eks. ligger ved den sidste pakke malkehandsker. Når man møder Kanban-kortet sætter man kortet ud i ordrebakken, og den person, som bestiller varer, ved nu hvilke varer der skal bestilles, hvor varen skal bestilles og i hvilken mængde. Alle kan udføre denne arbejdsopgave.

Systematisk bestilling

Med Kanban-kortet opnår du, ved en meget enkel metode, systematik i bestillingen af varer, så I aldrig løber tør samtidig med, at I sparer tid på at løbe rundt og tjekke lageret.

På et landbrug egner Kanban-kort sig rigtig godt til at styre lageret af indkøbte varer.

Det kan også bruges i forbindelse med interne flytninger af varer f.eks. halm fra fjernlager og dyr mellem flere ejendomme.
Køer
Eksempel: Her ses kanban brugt i fodersiloen. Når man kan se det røde, der er malet på væggen, er det et signal om, at det er tid til at bestille foder.
Kanban
Eksempel: Når mælkepulveret når ned til den røde streg, sende det et signal om at man skal huske at bestille mælkepulver.

Kanban-kortet giver følgende fordele:

Der bliver ikke indkøbt flere lagervarer end nødvendigt
Der er sikkerhed for, at man ikke løber tør for en vare
Indkøb er systematiseret, så det ikke bliver en irriterende hænger-opgave
Medarbejderne sparer tid, fordi der er et fast system for bestilling. Der skal ikke bruges tid på at minde hinanden om, at der nu mangler det og det
Alle på bedriften kan bestille varer
Færre misforståelser

På Kanban-kortet står der alle relevante oplysninger om varen som skal bestilles:

Hvor du bestiller - mailadresse, telefonnummer
Hvor mange du skal bestille - varenummer osv.
Hvem der er ansvarlig for at bestille den nye vare
Hvor kortet skal placeres, når varen er bestilt
Hvor varen skal placeres, når den kommer

Sådan bruger du Kanban-kortet

For hver vare laves der et kort, der lamineres
Kortet skal placeres mellem de sidste varer. F.eks. ovenpå sidste pakke.
Når du tager den sidste pakke, lægger du kortet i holderen på opslagstavlen.
En fast ugedag. Tager den indkøbsansvarlige alle kort fra holderen og bestiller nye varer.
Når varerne er leveret og lagt på plads, lægges kortet igen ind ovenpå sidste pakke
Tag højde for om varerne bestilles et sted, hvor der er høje forsendelsesomkostninger eller leveringstiden er lang.
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram