Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

20. februar 2025

Kalvefokus: Sådan undgår du smitte på bedriften

Smittetrykket er højt for tiden – og det er ikke kun hos os mennesker. I kalvestalden er der også brug for fokus på smittebeskyttelse, også selvom man ikke umiddelbart har nogle problemer. Man vinder nemlig mest ved slet ikke at få sygdom ind i kalvestalden.
Det er vigtigt at have et konstant fokus på smittebeskyttelse i det daglige arbejde med kalve. Her får du kvægrådgiverens bedste råd til, hvordan du holder smitten for døren, og får indblik i hvilke eksterne og interne faktorer, der kan øge risikoen for smitte i kalvestalden.

TJEK OM DINE KALVE ER TILSTRÆKKELIGT IMMUNISERET

God smittebeskyttelse starter med robuste kalve med et godt immunforsvar. Dårligt immuniserede kalve er nemlig lettere modtagelige overfor sygdom. Hvis du har problemer med en for høj kalvedødelighed eller mange syge kalve, kan det derfor være en god ide at få testet, om dine kalve er godt nok immuniseret.

Fjordland tilbyder rådgivning og test af immunisering (antistofniveau, IgG) i blodet på dine kalve. Testen udføres på et udsnit af kalvene i alderen 1-14 dage.
En test af antistofniveauet (IgG) i blodet på kalvene, kan afsløre om kalvene er tilstrækkeligt immuniseret, så de bedre kan modstå sygdom.
På baggrund af resultatet vurderes det, om der er behov for ændring af management og rutiner for at styrke kalvenes immunforsvar. Efter ændring af procedure, bør der følges op med test igen, for at se om tiltagene har haft den ønskede effekt.

Rent praktisk udføres IgG-testen ved at lave et prik på kalvens mule, så der kan opsamles en blodprøve. Prøven aflæses med måleudstyr, som kan give et svar efter 10 minutter. Det hele kan udføres på staldgangen, så du relativt hurtigt og nemt kan få svar på hvordan det står til med immuniseringen af dine kalve.

UNDGÅ AT FÅ SMITTE IND UDEFRA

På mange malkekvægsejendomme bliver der solgt kalve til opfedning. Derfor skal der afhentes kalve med jævne mellemrum, hvilket medfører en risiko for at få smitte ind på ejendommen. For at undgå smitte kræves en god kommunikation med afhenteren og nogle gode faste procedurer, fortæller kvægrådgiver hos Fjordland Simone Balthzersen.

”Det mest optimale vil være at have en vogn til kalvene i yderkanten af ejendommen, så vognmanden ikke kommer helt ind på ejendommen. Det stiller dog krav til planlægning af afhentning, da kalvene helst ikke skal stå for længe.”
Når det er koldt bruger kalven ekstra energi varmeproduktion frem for vækst og immunforsvar. Giv derfor kalven ekstra energi ved at øge mælkemængden og strø ekstra godt. Dækkener, tempereret vand og plader til at skærme af for kulde og vind kan bidrage til at reducere varmetabet.

SÅDAN MINIMERER DU SPREDNING AF SMITTE PÅ EJENDOMMEN

Når det kommer til smitte internt på ejendommen, er gode rutiner igen i højsædet.

”At undgå smitte på ejendommen kræver gode faste rutiner. Støvleskift og rengøring af bokse, redskaber, maskiner m.v. er meget vigtigt. Man skal desuden huske at følge alt-ind-alt-ud-princippet – når dyrene skifter boks, skal alt rengøres og desinficeres for at undgå smittespredning,” siger kvægrådgiver hos Fjordland Simone Balthzersen og fortsætter:
God foderhygiejne er en vigtig del af den interne smittebeskyttelse. For eksempel med krybber der holder lort og foder adskilt.
”I den optimale verden er der altid en boks der står tom for at muliggøre udtørring af boksen efter rengøring og desinfektion, inden der indsættes nye dyr”.

Husk på, at gode sunde kalve giver bedre køer og i sidste ende en øget produktivitet. Derfor kan det være værd at investere i optimering af kalvesundheden på din bedrift.

Her kan du hente en tjekliste til smittebeskyttelse i kalvestalden, som kvægrådgiverne Camilla og Simone har udarbejdet.
DOWNLOAD TJEKLISTEN NU

SIMONE L. P. BALTHZERSEN

Kvægrådgiver
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte vores dygtige kalveteam
KONTAKT OS NU
Camilla S. Pedersen

CAMILLA SCHILLING PEDERSEN

Kvægrådgiver
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram