NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKontakt

Jeg mangler penge til at købe en gård - hvad skal jeg gøre?

Går du med drømmen om at købe en gård, men ved ikke helt hvordan du skal gribe det an?

Her er der flere muligheder

Vind i lotto – Sandsynligheden er mindre end 1:5.000.000.000 for hver række.
Spar op af din indkomst. Der skal ca 30% egenkapital til, så hvis du vil erhverve en ejendom til 20.000.000 kr. skal du spare 6.000.000 kr. op.
Sælgerpantebreve. Har typisk en kortere afbetalingstid hvor der løbende skal honoreres renter
Etabler dig med eksterne investorer – hmmm den er ny, hvordan gør jeg det?
Det første punkt er en mulighed, men som karriere plan er det ret usikkert, og ikke videre sandsynligt at det lykkes. Jeg vil klart anbefale at du går i gang med andre ideer til at kunne etablere dig.

Punkt to kræver en del arbejde og held på de finansielle markeder. Det er forholdsvis få personer som sparer 6.000.000 kr. på deres livsforløb. Dermed kræver det stor disciplin, og viljestyrke at lykkes med den plan.

Punkt 3 er muligt hvis sælger ikke selv skal bruge overskuddet fra salg af ejendommen til at komme videre. Lånene skal typisk afdrages over 5 – 15 år. Renterne vil ligge mellem 3 – 8 % p.a. så det er i sig selv ikke dyre lån. Problemet er at det ikke er intelligente penge. De har et fastlagt tilbagebetalings forløb, og hvis du ikke kan imødekomme det, vil du i praksis kunne fjernes fra din gård.

Punkt 4 er en ny mulighed. Du har nok som læser spottet, at det er den del jeg vil komme nærmere omkring. Der har længe været talt om at vi skal skaffe eksterne investorer til landbruget. Der har været nogle forskellige tilløb til dette, men ikke mange med den helt store succes inden for området.
Penge
En gård
Hvis du går med tankerne om at købe et landbrug sammen med eksterne investorer, skal du gøre dig følgende klart.

Et tænkt eksempel - du ønsker at købe en gård til 20.000.000 sammen med eksterne investorer. Du bliver ansat som direktør for selskabet som ejer en gård. Du er ikke enerådende. Der vil være en bestyrelse som fastlægger strategien sammen med dig som direktør, samt hvilke rammer der kan investeres indenfor. Det betyder at du, som direktør, hver måned modtager din løn.

Hvis du skal tiltrække investorer skal du have noget at tilbyde dem

Attraktivt aktiv
En struktur der gør det muligt at investere i dit projekt
Styr på hvordan du vil udvikle dit projekt

1. Attraktivt aktiv

Jord og landbrug har ikke tidligere været udbudt til eksterne investorer i bredere forstand. Man kan ikke gå på børsen og opkøbe landbrug i Danmark. Det betyder, at du kan skabe et interessant investeringsobjekt til en ekstern investor. Det kræver noget viden, og det kræver noget kontakt til investorerne.

2. En struktur der gør det muligt at investere i dit projekt

Hvilken struktur skal du vælge? Det er ikke nemt, at håndtere eksterne investorer i et personligt drevet skatteselskab. Her skal vi over i nogen af de mere kendte selskabsformer hvor strukturen ikke skræmmer investor, men er noget han kender og er tryg ved. Det vil sige, at vi snakker om P/S, A/S eller ApS. De to sidste er nok de mest anvendelige.

Det vil forventes, at du selv kommer med minimum 10% af egenkapitalen. I eksemplet med ejendommen til 20.000.000 vil det betyde, at du skal komme med 600.000 for 10%. Det kan du skaffe. Du vil have en løn fra den ejendom du er med til at købe, og dermed kan du honorere en gæld. Skattemæssigt vil det være en god ide at lave din investering via et holdingselskab.

Nu er du direktør og skal svare en bestyrelse. Det betyder, at du har en sparringspartner som går op i økonomien, og vil sikre en god og fremtidssikret drift. De penge du får ind via egenkapital skal godt nok forrentes, men ikke løbende. Det bliver intelligente penge og ikke som standard lån, der bare skal retur inden for en given tidsramme. Forrentningen kommer i form af øget egenkapital og indtjening på gården. Mere præcist, de penge der tidligere skulle gå til banken, kommer nu til at gå til udvikling af din gård og afkast til investorerne (herunder også dig selv – du ejer jo minimum 10 %).
Model
Hertil kommer en række vedtægter i Gården ApS, som skal sikre jeres fælles samarbejde mod et godt afkast og en økonomisk, klimamæssigt og socialt bæredygtig virksomhed.

3. Styr på hvordan du vil udvikle dit projekt

Du skal have styr på hvad du vil med gården. Hvordan den skal udvikles og hvornår du forventer at gå i gang med det. Det er helt sikkert at den plan du har dag 1 ikke holder, men hvis du tør vise investorerne en plan og strategi, kan de også se ideen i at investere i dig. Dermed sætter du dig selv i førersædet for virksomheden. Så længe du holder dig til overordnet strategi og udviklingsplan, vil du ikke mærke den store forskel i at eje hele gården eller kun en del af virksomheden.

Du får på denne måde betydelig større handlefrihed end hvis du løbende skal forhandle med en bank om dine ideer. Bestyrelser sætter en investeringsramme, og så er det dig som direktør og landmand som skal planlægge hvad den skal bruges til år efter år. Det betyder også, at hvis du kan se at der er en større investering på vej, skal du en tur i bestyrelsen og tale med dem om det, og dermed sikre dig opbakning til din fortsatte udvikling.
GÅR DU MED DRØMMEN, MEN VED IKKE HELT HVORDAN DU SKAL GRIBE DET AN, SÅ KONTAKT VORES INVESTERINGSEKSPERT

JENS T. MØLLMANN, INVESTERINGSEKSPERT

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
mail@fjordland.dk
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram