Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

13. januar 2026

Indberetning af FarmAhead Check - start allerede nu med indsamling af data

Den 2. februar åbner indberetnings-vinduet for indsendelse af data til FarmAhead™ Check (tidligere kaldet klimatjek). Dette gør sig gældende både for medlemmer af Arla og Mejeriforeningen.
Du har til og med 30. juni til at indberette og indsende data, men vi opfordrer til at gå i gang tidligt, da det øger sandsynligheden for at få afsluttet både indberetning og besøg af en FarmAhead Check rådgiver inden der bliver travlt med andre opgaver.

Det kræver ikke nødvendigvis et færdigt regnskab for at kunne udfylde FarmAhead Check skemaet. Du kan også bruge et regnskabsudkast eller tage udgangspunkt i følgende data vedrørende bedriftens foder- og energiforbrug i 2025:
Grovfoderopmålinger og udbytteopgørelser.
Analyser på grovfoder.
Revisionsliste.
Opgørelse fra foderstoffirma over indkøbte fodermidler.
Vejedata fra fuldfoderblanderen.
Har du brug for hjælp til indberetningen, opfodrer vi til at kontakte din kvægrådgiver allerede nu, så vi kan nå at indsamle de nødvendige data og samtykker.

SIMONE L. P. BALTHZERSEN

Kvægrådgiver
KONTAKT OS NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram