Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

HVEM FÅR DIN LIVSFORSIKRING ELLER PENSIONSORDNING UDBETALT, HVIS DU DØR?

VED DU HVEM DER FÅR DIN LIVSFORSIKRING ELLER PENSIONSORDNING, HVIS DU DØR?

Det afhænger af, hvem der er begunstiget i ordningen.

I langt de fleste tilfælde anvendes begunstigelsesklausulen ”nærmeste pårørende”.

Nærmeste pårørende er i rækkefølge:
ægtefælle/registreret partner
samlever i fast forhold, dvs. de ved dødsfaldet bor sammen og har haft/venter barn eller har boet sammen i de sidste 2 år før dødsfaldet
livsarvinger
arvinger iht. testamente
øvrige legale arvinger (forældre/bedsteforældre)

HVIS DU ER UGIFT OG VIL BEGUNSTIGE EN SAMLEVER (2. PLADSEN) SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ FØLGENDE:

Pr. den 01-01-2008 ændrede man fortolkningen af begrebet ”nærmeste pårørende”, således at en samlever blev indsat på 2. pladsen, altså foran bl.a. livsarvinger. Tidligere var samlevere ikke omfattet af begrebet ”nærmeste pårørende”.

Hvis din ordning er tegnet før 01-01-2008 og du ønsker at begunstige din samlever forud for dine livsarvinger, bør du tjekke op med dit forsikringsselskab, pensionskasse og/eller bank, om begunstigelsen blev rettet i 2008 på bindende måde.

En nyligt afsagt dom i Højesteret har nemlig fastslået, at der skulle tages udtrykkelig stilling i forbindelse med ændringen i 2008 for at en samlever blev skubbet ind foran livsarvinger mv., og at passiv accept ikke var nok.

Det må formodes, at forsikringsselskaber, pensionskasser og banker på baggrund af dommen følger op på, om man har sikret, at kundens begunstigelsesklausul har det ønskede indhold, men er du i målgruppen ugift samlevende, der vil sikre, at midlerne tilflyder din samlever og ikke dine børn ved din død, bør du rette henvendelse til dit forsikringsselskab mv. for at være på den sikre side.
HAR DU ØNSKER TIL HVORDAN DIN ARV SKAL FORDELES, KAN DU LÆSE HER HVORFOR DET KAN VÆRE EN GOD IDÉ AT OPRETTE ET TESTAMENTE.
KONTAKT OS GERNE HVIS DU HAR SPØRGSMÅL, ELLER ØNSKER RÅD OG VEJLEDNING

Henrik Aavild

Jurist
+45 96 15 30 52
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram