Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

27. maj 2026

Husk løbende opdatering af sprøjtejournalen

Landbrugsstyrelsen udfører jævnligt kontrol med sprøjtejournaler. Og i øvrigt andre forhold
vedr. sprøjtemidler og brug af disse.
I 2025 var der overtrædelser i næsten 40% af alle kontroller. En overtrædelse kan nemt udløse en bøde på 10.000 - 20.000 kr. eller mere.

Der er ingen tvivl om, at langt de fleste landmænd er opmærksomme på at føre sprøjtejournal. Men der kommer hele tiden flere og nye regler, så det kan være svært at holde tungen lige i munden, når man skal føre sin sprøjtejournal.

Det er stadig tilladt at føre sin sprøjtejournal på papir. Men der er altså rigtig mange ting, man skal huske at anføre på journalen.
Husker du f.eks. vækststadie?
Husker du registreringsnummer på det anvendte sprøjtemiddel?
Husker du sammenhængen mellem vækststadie og dosis af sprøjtemiddel?
Husker du maks. antal gange, man må bruge et givent middel?
Og husker du en masse andre ting?
Ovennævnte fejl bliver oftest opdaget i tide, når man bruger FarmTracking på telefonen (du bør notere i FarmTracking, før du sprøjter). Men de bliver ikke automatisk opdaget, hvis du fører din sprøjtejournal på papir. Sådanne fejl bliver derfor først opdaget, når landbrugsstyrelsens kontrollør pludselig kommer på besøg.

Hvis du fører din sprøjtejournal på papir, og gerne vil have hjælp til at undgå forkerte/ulovlige sprøjtninger, kan du kontakte din planterådgiver hos Fjordland jævnligt for at få en drøftelse/opdatering af sprøjteplanen, inden du sprøjter. Planterådgiveren kan også føre din sprøjtejournal i MarkOnline, som er det gængse markplanlægningssystem.

Hvis der er trykfejl i sprøjtejournalen, kan det blive dyrt, når/hvis kontrolløren opdager fejlene. Det vil være langt billigere, at din planterådgiver vejleder dig til korrekte/lovlige sprøjtninger - og evt. fører sprøjtejournalen for dig.
Per Aggerholm
Har du spørgsmål, behov for hjælp til at føre sprøjtejournal eller behov for sparring, er du altid velkommen til at tage fat i en planterådgiver hos Fjordland...

PER AGGERHOLM

Planterådgiver
KONTAKT OS NU

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram