19. maj 2026
Husk: 48 timers reglen efter ferien
Ferien nærmer sig, og mange rejser ud for at få et velfortjent afbræk fra hverdagen.
Uanset om turen går sydpå, på storbyferie eller et smut over grænsen, er der dog én vigtig ting at huske når vi arbejder med kvæg, og vi kommer hjem igen – nemlig 48 timers reglen.
48 timers reglen betyder, at man efter ophold i udlandet bør vente minimum 48 timer, før man går i stalden, eller har kontakt med danske kvægbesætninger igen. Reglen er en vigtig del af den smittebeskyttelse, der hjælper med at holde alvorlige husdyrsygdomme ude af Danmark.
Danmark har en høj sundhedsstatus inden for kvægbruget, og det er noget, hele erhvervet er fælles om at beskytte. Selvom en ferie virker uskyldig, kan smitte i værste fald følge med hjem via blandt andet sko, tøj, kufferter eller andet udstyr. Derfor er det vigtigt, at vi alle tager ansvar og følger de anbefalede forholdsregler efter rejser til udlandet.
Det er samtidig en god idé at sørge for, at fodtøj og tøj er rengjort, inden det bruges i stalden igen. Små rutiner som disse kan være med til at gøre en stor forskel.

Vibeke Fladkjær Nielsen på rådgivningsbesøg i Indonesien.
48 timers reglen er heldigvis enkel at overholde, men den har stor betydning. Ved at vise omtanke er vi med til at sikre sunde dyr, høj dyrevelfærd og et stærkt dansk kvægbrug – også i fremtiden.
Så tag endelig afsted, nyd ferien og få ladet batterierne op. Men når turen går hjemad igen, så husk de 48 timer, før du træder ind i stalden. Det er en lille indsats, som gør en stor forskel.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte en rådgiver hos Fjordland...
VIBEKE FLADKJÆR NIELSEN
Kvægrådgiver
KONTAKT OS NU