Vi står med en af de bedste høstudbytter, hele 1,5 ton korn mere pr. hektar end sidste år. Samtidig er importen af korn øget til EU og eksporten er nærmest kollapset. Så hvordan kommer vi videre herfra, og kan vi forvente, at vores afregningspriser vil stige - og hvornår?
Prisen på både korn og protein er billige lige nu, og derfor vil det være interessant at købe længere frem end til høst 2026. Vi har også priser på køb af foder videre frem i høst 2026. Vi ser også på, om de ellers attraktive afregningspriser på mælk og kød egentlig er konkurrencedygtige, når vi ser til udlandet.
De lange renter har mere end svært ved at falde. Høj gæld i mange lande, kombineret med risiko for højere inflation, truer enten med en krise som følge af et kollaps i forbruger-økonomien, eller en krise drevet af kraftig inflation. Hvad skal vi frygte mest og hvad er mest sandsynligt?
Er du en af dem, der har forelsket dig i specifikke aktier? Hør hvorfor investering i verdensindeks kan være mere fornuftigt.
Vi kommer omkring bl.a.:
God høst, øget import og svag eksport er en uheldig kombination og har givet kornpriser på niveau med 2021. Kom og hør, hvad fremtiden indikerer af stigninger og hvornår vi kan forvente dem
Rapsfrø fra Canada og Australien strømmer ind i EU, men prisen på rapsfrø er ikke faldet i forhold til korn. Hør om baggrunden og vores forventning til, hvornår prisen retter sig igen
Foder – Hvordan får du købt videre frem i næste høstår, så længe priserne er lave?
Mælk og kød – Priserne er steget meget fordelagtigt, men er de danske afreg-ningspriser egentlig konkurrencedygtige i forhold til vores kollegaer i Europa og verden generelt?
Nøglen til en ekstra indtjening ligger i Planteværnsberegneren. Regn selv din besparelse ud!
Økoproduktet er udfordret af stigninger på madvarer – Sådan får du den bedste afregningspris
Krise efter krise: får vi et kollaps i økonomien eller kraftig inflation? Hvad er er mest sandsynligt i fremtiden?
Beskæftigelse og boligmarkedet er nøglen til privates lyst til at forbruge – Hvor står vi nu?
Renten på de lange statsobligationer presser på i stigende retning. Kan vi reelt stå i en situation, hvor det nuværende 4,0% er rentebunden for de lange renter?
Omlægning til fast rente – Her er vi nu i forhold til vores strategi
Investering: Aktie-Darlings eller indeks – Her får du den bedste løsning
Indlægsholder denne dag er Søren Grønborg, Råvarespecialist
Agrarøkonom Har arbejdet 15 år i foderstofbranchen
Lokation: Silstrupparken 2, 7700 Thisted
Tilmelding: Af hensyn til forplejning, senest 19. november via nedenstående tilmeldingsformular. Pris: Prisen pr. møde er 1.250,- Dog er førstegangsdeltagelse gratis - så kom og vær med!
Ved spørgsmål, kontakt: Jens Møllmann, Virksomhedsrådgiver Tlf.: 96153562
Eksperter i landbrugsrådgivning
Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.