22. juni 2022
Halm – vær opmærksom på nye krav til strøhalm
Hvordan du vil håndtere kravet om at mindst 50% af strøhalmen skal være økologisk?
Ifølge økologivejledningen skal husdyrenes lejeareal være velforsynet med ren og tør strøelse i form af fx halm, sand eller savsmuld. Der er ikke krav til at strøelsen skal være økologisk.
MEN den konventionelle halm er under udfasning via brancheanbefalingerne!
Fra den 1. januar 2023 er der krav om at mindst 50% af den strøhalm, der anvendes på kvægbedrifter med økologisk mælke- og kødproduktion, skal være økologisk.
I brancheanbefalingerne for grise var der allerede fra høsten 2021 krav om mindst 50% økologisk strøhalm.
Planlæg derfor allerede NU, hvordan du vil håndtere kravet om at mindst 50% af strøhalmen skal være økologisk.
Halm til foder skal som udgangspunkt altid være ØKOLOGISK jævnfør de almindelige regler for fodring af økologiske dyr.
Vær opmærksom på at hvis halm-presseren også bruges til at presse ikke-økologiske halm, så er den første balle, der presses på den økologiske mark, konventionel halm. Den skal derfor opbevares på lageret sammen med anden konventionel halm.
JETTE KJÆR
Planterådgiver
Mail: jkj@fjordland.dk
Tlf: 9615 3032